↩ Hvad nu 👤Roberts ►Tog angaaer, som vel standsede ved 📌Larissa, men var ►aabenbar stilet paa 📌Konstantino363📌pel, da havde det ikke blot sine gode Grunde, men et meget ►antageligt Paaskud; thi vel er baade 👤Anna og 👤Galfred enige om, at den Græske Munk, 👤Robert førde med sig og udgav for en afsat Keiser, ikke blot i sig selv men ogsaa i 👤Roberts Øine var en Bedrager; men den Keiser ►Basil Dukas, han udgav sig for, havde dog ligefuldt forlovet sin Søn, 👤Konstantin, med 👤Roberts ►Daatter, 👤Helene, og ham havde Man unægtelig i 📌Konstantinopel giort til Munk, og derhos berøvet saavel hans Søn som 👤Roberts ►Daatter deres Keiserlige Haab, hvad en langt mindre baade ærgierrig og ►jordgierrig ►Kæmpe-Høvding godt kunde være bekiendt at blotte Sværdet for*👤Galfreds ►Sicilianske Krønike III. 13. 👤Annas ►Alexiade S. 23. 27–30.. 👤Robert sendte derfor ogsaa betimelig sin Gesandt til 📌Konstantinopel for at kræve Bod, og først da han, ei engang værdiget Svar, kom tilbage med uforrettet Sag, sendte 👤Robert sit ►Forbud, som Branden sender Røgen, over Havet: sin Søn 👤Boemund nemlig, som siden glimrede blandt Kors-Farerne, men gjorde her sit ►Prøve-Stykke, ved, for Havnens Skyld til sin Faders Flaade, at overraske og indtage 📌Valona *👤Annas ►Alexiade S. 34–37.. Det var en glædelig Tidende for Hertug 👤Robert, som nu strax indskibede sig (1081), ►tog 📌Korfu med paa Veien og aabnede 📌Durazzos Beleiring, der vel ikke i sig selv var meget hæderlig, da Staden endog kun blev taget ved en Venetianers Forræderi, men er med Rette blevet berømt ved Slaget, Keiseren fra 📌Konstantinopel i egen Person holdt med 👤Robert, for at afbryde den*►Galfred III. 24–25. 28. 👤Annas ►Alexiade S. 110–11. 125..