Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Nu forsømde han imidlertid heller intet Øieblik, men gik, snarest mueligt, over til 📌Korfu og 📌Durazzo, en Over-Gang, der vel ikke umiddelbar havde store Følger, men maa dog i Verdens-Historien stilles ved Siden ad dem i gamle Dage, som gjorde Græker og Latiner bekiendte med hinanden: thi dette er den første Bedrift af 📌Vester-Ledens saakaldte Barbarer, Byzantinerne fandt det Umagen værdt ordenlig at lægge sig paa Kundskab om og beskrive. Hendes Høihed, Prindsesse 👤Anna Comnen, maa derfor lade saa haant, som hun vil, om Majestæternes Besvogrelse med Barbarerne, saa gik dog ogsaa hos hende Naturen over Optugtelsen, da hun fyldte halvtredie Bog af sin Alexiade med udførlig Beskrivelse af 👤Robert Viskard, fra Top til Taa, og af hans Tog, fra Hoved indtil Hale, hvorved hun selv, paa en Maade, aabenlyst formælede sig med den Normanniske Saga-Mand 👤Galfred Malterre.