Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

En anden Opstand, hvori 👤Hervard rimeligviis ogsaa tog Deel, og hvorved den Danske Flaade kun synes at være kommet lidt for silde, er blevet langt mere berømt iblandt de Lærde, men havde aabenbar langt mindre at betyde, da det var en Sammen-Sværgelse af alle Farver ikke mod Normannerne, men blot imod 👤Vilhelm. En af Hoved-Mændene, Grev 👤Roger af 📌Hereford, var nemlig en Søn af den Normanniske Drost, 👤Vilhelm Asbjørnsen, og den Anden, 👤Rolv Jarl i 📌Northfolk, var Svoger til ham, medens den Tredie, 👤Valthjov af 📌Huntingdon, vel var Søn af den berømte Danske 👤Sivard Jarl i 📌Northumberland, men paa godt Forlig gift med en Frændke af Kong 👤Vilhelm. Det Hele gav i alt Fald kun Stof til en “Criminal-Historie,” da det blev 👤Vilhelm meldt til 📌Normandiet, hvordan Man havde brallet op ved 👤Rolv Jarls Bryllup i 📌Norwich, thi da var han strax ved Haanden, 👤Valthjov blev halshugget, 👤Roger slap, for Venskabs Skyld, med evigt Fængsel, og 👤Rolv, som alt var flygtet, skal vel have hentet den Danske Flaade, under Prinds 👤Knud og 👤Hakon Jarl, som lod sig see, men den gjorde kun en Vende-Reise og han forsvandt med den*Sachse-Krøniken A. 1075. Ingulf (hos Savile) S. 901. 2. 👤Vilhelms Englands-Krønike (sammest.) S. 104–5. Henrik af Huntingdon (sammest.) S. 369.. Ventelig har for Resten Flere end 👤Rolv, da de opgav 📌England, taget til Takke med 📌Danmark, men vissere er det dog, efter den velunderrettede 👤Ordriks 349Vidnesbyrd, at Endeel af de kiækkeste Unger-Svende gik til 📌Maglegaard, optoges iblandt Væringerne af 👤Comnenen Alex (1081), havde der den Fornøielse at slaaes med de Italienske Normanner, og indlagde sig megen Berømmelse*👤Ordriks Kirke-Historie (hos Düchesne) S. 508. 👤Galfreds Sicilianske Krønike (hos Muratori V.) III. 27.. At disse Angel-Sachsers Afkom endnu var kiendelig et Aarhundrede senere, da Latinerne indtog 📌Konstantinopel, kunde være morsomt nok, naar det var rigtig hjemlet, men det Vilkaar synes den ny Historie-Skriver, der melder det paa fri Haand, ei at have ændset*👤Sismondis Franske Historie IV. 399..