↩ Dog, førend vi forlade den ►mærkværdige Val-Plads, hvor 👤Vilhelm siden lod bygge et Kloster, med Rette kaldt 📌Slag-Abbediet (📌Battle Abbey), maae vi endnu bemærke, deels at 👤Vilhelm ved Midnats-Tid, da han kom tilbage fra Jagten efter de Flygtende, lod sin Telt opslaae midt iblandt de Faldne, aad og drak og var lystig*►Vilhelm af Jumieges VII. 37. ►Den Normanniske Rim-Krønike II. 281–84., og deels, at der bestandig har været megen Tvivl og Tvist om, hvor 👤Harald Godvinsen kom til at hvile, saa Man endogsaa udførlig har fortalt, hvordan han ►undkom og levede mange Aar efter i Stilhed. ►Lovtaleren, som er enig med alle de Andre om, at paa Ansigtet var det Lig, Man tog for 👤Haralds, aldeles ukiendeligt, beretter imidlertid, Man fandt det efter andre Mærker, men at hans Moder kun forgiæves 118 (US7) tilbød at opveie det med Guld, deels fordi Hertugen agtede slig en Handel under sin Værdighed og deels fordi han fandt det var Synd, at Den, for hvis Begiærlighed saa Utallige laae ubegravede, skulde stædes til Jorde af sin egen Moder. Han lod derfor 👤Vilhelm Mallet (en Normannisk Baron) begrave Liget, hvorved det Ord faldt i Spot, at det var bedst han som ►Lande-Værge blev begravet paa Strand-Bredden*►Vilhelm af Poitiers (hos ►Düchesne) S. 204.. Munkene i 📌Waltham (i 📌Essex), ►den Godvinske Families Yndlinger, lod sig imidlertid aldrig ►aftrætte, at de eiede saavel 👤Haralds som hans Brødres Lig, og de har i det Mindste fortalt det smukt, hvordan To af dem fulgde ham til Val-Pladsen, fandt Liget ved Hjelp af hans deilige Frille, 👤Edithe Svane-Hals, og stædte det høitidelig til Jorde.