↩ Sligt pleier Man vel ikke at ændse i Stats-Historien, men maa Man selv om Staten sige: ►den er kun til for Menneskets Skyld, da giælder det unægtelig dobbelt om Stats-Historien, der ligesaalidt kan skabe som opløse noget ►Borgerligt Selskab, men kan kun fornøie de Mennesker, som tage Deel deri, og oplyse dem, der har Øie for Menneske-Livet i alle dets Retninger. Om derfor den Angel-Sachsiske Leir, Natten før den store Dag, der skulde 342afgiøre Rigets Skæbne, virkelig som 👤Vilhelm af Malmsbury ogsaa havde hørt*👤Vilhelms ►Englands-Krønike III. (hos ►Savile) S. 101., gienlød af Drikke-Viser, medens Man i den Normanniske gik til Skrifte og til Alters, det er, menneskelig talt, en meget vigtig Sag, blandt Andet, fordi det beroliger os over Omskiftelsen, naar vi see det Dalende, hvor herlig det end har straalet, udueligt til at fortsætte Banen. Heller ikke kan det være os ligegyldigt, om 👤Thielvar, der, ogsaa efter 👤Henrik af Huntingdons Sigende*►Henrik af Huntingdon VII (hos ►Savile) S. 368., ►gjorde Vind før Slaget med sit ►Ridder-Spil og aabnede det ved ►uformodenlig at fælde en ►Fane-Junker, blot var en udlært Rytter og ►forvoven Krop, eller tillige en Aands-Frænde ad 👤Thormod Kolbrun-Skjald, der vakde Konge-Hæren paa 📌Stiklestad med ►Bjarke-Maalet, og det var desuden morsomt at vide, om de Normanniske Skjalde allerede i det Ellevte Aarhundrede havde glemt alle 📌Nordens ►Kæmper over 👤Karl Magnus og ►hans tolv Jævninger (douze pers), og glemt 📌Braaval over 📌Ronceval!