Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

331Om Dronning 👤Emmas Broder, 👤Rikard den Anden, skulde vi her ikke have Andet at sige, end at det var til ham Kong 👤Ædelred og hans Sønner tog deres Tilflugt i 👤Sven Tveskiægs og 👤Knud den Stores Dage, dersom han ikke ogsaa engang, usaattes med Greven af 📌Chartres, havde indkaldt Nordiske Hjelpe-Tropper; men det er mærkværdigt, fordi det kaster Lys paa det Forrige, og stadfæster 👤Snorres Beretning om Forholdet mellem 📌Norge og 📌Normandiet. 👤Rikard forlangde nemlig ikke Hjelp af Danskerne, skiøndt de nu i 📌England var ham nær nok og 👤Sven Tveskiæg havde gjort en evig Fred med ham, paa det Vilkaar, at de Danske Kapere, naar de var i Farvandet, skulde søge Normanniske Havne med deres Priser *👤Vilhelm af Jumieges i sin Normanniske Krønike V. 7.; men til den Norske Kong 👤Olav, som siden blev Martyr i sit eget Land, (og til den Svenske 👤Lakman) skikkede han Bud, og hos ham, sige Normannerne, blev Kong 👤Olav døbt*Sammest. V. 11–12..