↩ Dette Danske ►Tog til 📌Normandiet har vel hos nyere Historie-Skrivere fundet endeel Modsigelse, men da de kom meget for seent til enten at hindre eller giendrive det, og da 👤Dudo, som selv havde kiendt Hertug 👤Rikard og lovet ham at skrive ►den Normanniske Historie, er i disse Ting 329aldeles troværdig, skal vi blot lægge Mærke til, at samme Danske Kong Haralds Flugt til 📌Normandiet for sin Søn Sven, i 👤Villum Langspyds Dage, som Man nu altid forbinder med 👤Dudos Fortælling, nævnes end ikke af ham, men findes først i en Bog fra 👤Vilhelm Erobrers Dage*►Vilhelm fra Jumieges III. 9.. Herved ►bliver nemlig “👤Sven Tveskiæg”, der ikke var født endnu, som ►billigt, uden for det Hele, og skiøndt “den Danske Konge” der ►hialp 👤Rikard, gierne kunde været 👤Harald Blaatan, har det dog ventelig været den Norske 👤Harald Graafel, som dengang, medens 👤Hakon Adelsteen sad fast paa 📌Norges Throne, ikke havde Andet at giøre end at fare til Søes og ►see til gamle Bekiendtere. Det er i denne Henseende ogsaa ►mærkeligt, at da 👤Rikard anden Gang (Man siger 963) havde Danske Hjelpe-Tropper, kalde de sig selv baade “Danske og Norske”, nævne baade “►Horder og ►Hallandsfare” (►Hirenses et Alani) som deres ►Stal-Brødre, og tee sig i det Hele, som Vikinger, der ei bryde sig det mindste 106 (US7) om Hjemmet, men søge kun Bytte og Raade-Rum. Da saaledes 👤Rikard vil overtale dem til at samtykke i Freden, han har sluttet med den Franske Konge, og til at lade sig døbe, svare de Fleste: det er spildt Umage at saae paa en Klippe, og da de endelig “►for gode Ord og Betaling” rømme 📌Frankrig, seile de ingenlunde hjem, men søge 📌Spanien og plyndre atten Stæder*👤Dudos ►Normanniske Krønike III (hos ►Düchesne) S. 148–52..