↩ Det var den i 📌Tydsklands Historie noksom bekiendte Ærke-Biskop 👤Adelbert (👤Albert) i 📌Bremen, der viede 👤Isleif; thi vel var 📌Norge blevet christnet fra 📌England og 📌Island igien fra 📌Norge af, og selv i 📌Danmark var det ►aabenbar Bisperne, 👤Knud den Store førde med sig fra 📌England, der satte Skik paa Kirken; men Paven havde dog, een Gang for Alle, i 👤Ansgars Dage, lagt hele 📌Norden til 📌Bremer-Stiftet, og 👤Adelbert, den myndige Mand, der en Tidlang som Keiser 👤Henrik den Fjerdes Formynder beherskede Tydskland, og beklædte Ærke-Stolen hardtad i tredive Aar (1043–72) vidste godt 317at giøre sine Fordringer giældende*👤Adams ►Kirke-Historie II. 27. 34. 38. 40. 46. 50. 58. III. 1–3.. Saalænge 👤Harald Haardraade levede, som trodsig spurgde: hvem er Ærke-Bisp eller Høvding i 📌Norge ►uden jeg*Sammest. III. 18–19., maatte 👤Adelbert vel overlade dette Rige til sin egen Skæbne, men fandt dog Leilighed til at sikkre sig 📌Island, hvad vi maae lægge Mærke til, fordi 📌Norden derved aandelig skildtes fra 📌England, som vilde været beklageligt, hvis ikke 📌England paa samme Tid var faldet i de Romaniserede Normanners Vold.