↩ Her, med 👤Pauli Ophold i 📌Rom under 👤Nero, slipper den mageløse Historie om 👤Christus og hans Riges Stiftelse, i de Christnes ►Hellige Skrift, det saakaldte ►“Ny Testamente,” og paa Indvendingerne, Man nys i Mængde har gjort mod Paalideligheden deraf, kan vi her ikke indlade os, da de ikke grunde sig paa andre gamle Efterretninger, men 30ene og alene paa ►Urimeligheden, Man vil have fundet deri, at 👤Jesus skulde være Guds Søn meer end andre Mennesker. Tvertimod maae vi bemærke, at hele ►Rimeligheden er paa ►det Ny Testamentes Side, thi af 👤Christi Guddom lade alle Christendommens guddommelige Virkninger sig forklare, men tænker Man den bort, da er de store Kiends-Gierninger, som ei lade sig rokke, den største ►Urimelighed under Solen. Kun det lod sig tænke, at ►Guddommens Aande, som oprindelig var Mennesket indblæst, havde selv efter ►Faldet paa naturlig Maade opvakt ►Ebræerne, som det Prophetiske Folk, til at arbeide paa Opreisningen, 564 (US6) og at det var lykkedes i 👤Jesus, den store Lære-Mester, som blev, hvad 👤Sokrates knap drømde om, Guds elskelige Søn, forsonede Himlen med Jorden, fornyede ►Samfundet mellem Gud og Mennesket, blev ►Opstandelsens Første-Grøde, og Veiviseren til ►de Levendes Land, som kun behøvede troende at betragtes og efterlignes for at hæve hele Menneske-Slægten til sin Herlighed! Kun det lod sig tænke, og Maaden hvorpaa ►Guddoms-Manden aabenbaredes og kan frelse ►Slægten, altsaa Christendommens Væsen, kan da altid være et Tvistens Æble paa Jorden, i det Nogle paastaae, det gik og gaaer Altsammen naturlig til, medens Andre forklare det overnaturlig; men den ►Ebraiske Anskuelses Rigtighed, 👤Christi Guddom og hans Magt til at opvække aandelig Døde, de hvile urokkelig paa Christendommens bekiendte Virkninger i Verden, der nødvendig maae have havt en saadan Aarsag, da de ellers var udeblevet. ►Vist nok har Mængden af de Christne, baade Lærde og Læge, til alle Tider paastaaet, at ethvert Forsøg paa at forklare Christendommen naturlig var det Samme som at fornægte den, da 👤Jesus vel havde en Moder men ingen Fader paa Jorden, og Gienfødelsen i Daaben er den eneste Optagelse i hans Samfund, men det er et Kirke-Historisk Spørgsmaal, 31som ei vedkommer os her, og Stats-Historien lader sig ikke ►aftrætte, at overalt, hvor man tilegnede sig den ►Ebraiske Anskuelse og troede paa 👤Jesus Christus, som ►Guddoms-Manden, i hvem al Spaadom opfyldtes og Mennesket forligtes med Gud, der skedte, trods al anden Forskiellighed i Opfattelsen, en aandig Opreisning. ►Til Lykke giør den Kirkelige Strid, som kun er vigtig for Enkelt-Manden i hans egen Saligheds-Sag, heller ikke mindste Forskiel paa den historiske Betragtning af Christendommen; thi hvordan Christendommen end virkede, har Folkenes naturlige Vilkaar dog i det Store gjort en ►mærkelig Forskiel, og det ►Ebraiske Folke-Liv bliver os lige vigtigt, enten det tjende til at ►udvikle begge 👤Christi Forældre eller kun hans Moder. 👤Christus-Riget, som det dannede sig frit af Begyndelsen, er ligefuldt ►den Mosaiske Kirke-Stat i ►forklaret Skikkelse, og den Christelige ►Lære-Stand lige kiendelig en ny Skole af Jødernes Skrift-Kloge, der lægger ►Ebræernes Hellige Skrift til Grund, og forklarer den blot paa en ny Maade, efter 👤Christi Levnets-Løb og hans Apostlers Anviisning, saa under alle Forudsætninger er det ►Ebræernes 565 (US6) Anskuelse, af Gud og Menneske og deres indbyrdes Forhold, som levende forplanter sig med de Christne i Kirke, Stat og ►Skole. Dette lader sig saameget mindre nægte, som vi bestandig ved Siden see en Flok Jøder, blinde for 👤Christus, som i Synagogen forgiæves lede ►om ►👤Abrahams Velsignelse, 👤Moses Stav, ►👤Elias Kappe og 👤Salomons Viisdom, medens det Altsammen lever paa de Christnes Læber og blomstrer og ►frugter i deres Skiød!