↩ Saaledes fortæller ►👤Emmas Lov-Taler denne ►mærkelige Begivenhed, og efter modent Overlæg, bliver der vel ikke Andet at indskyde, end ►►Sachse-Krønikens Anmærkning, at ved 📌Ashdown faldt tilligemed Hertugerne 👤Ælfrik og den tappre 👤Ulfkatil, saagodt som hele den Engelske Adel; thi baade hvad Islænderne og hvad 👤Wilhelm af Malmesbury, for ei at tale om Andre, lægge til, er saa indviklet og usammenhængende, tildeels ogsaa saa modsigende, at det kun fordunkler den tydelige og troværdige Beretning, Man forgiæves dermed har stræbt at udfylde og oplyse. Kong 👤Edmunds 75 (US7) Død melder ►Sachse-Krøniken ligesaa kort og ►umistænkelig som ►Lov-Taleren, og selv 👤Wilhelm anfører det kun som et Rygte, at To af hans Kammer-Svende efter 👤Edriks Tilskyndelse ynkelig myrdede ham, saa en Nid-Vise om 👤Edrik, den falske Forræder, hvem det forbittrede, undertrykte Folk naturligviis ingen Samvittighed gjorde sig over at beskylde for hvad det skulde være, er ventelig Kilden til hele den Fortælling, som derfor ogsaa bør læ289ses i ►Rim-Krøniken, hvor den har noget Shakspearsk ved sig*👤Robert af Glocesters ►Engelske Rim-Krønike..