↩ 73 (US7) Et af de andre ►Landskaber, siger ►Lov-Taleren, rensede en Helt, al Ære værd, 👤Erik Jarl fra 📌Norge, for Kongen, men da baade han og 👤Thorkild gjorde reent Bord, hvor de kom, ►syndes 👤Knud, Profiten ►gik i Arbeids-Lønnen, forbød al videre Plyndring og rykkede, for at giøre Pinen kort, med samlet Styrke mod 📌London, hvor 👤Ædelred laae i sidste Aande-Dræt. Det lykkedes imidlertid kun halv om halv; thi vel døde nu endelig Kong 👤Ædelred, efterat have, saa at sige, ligget for Døden alle de otte og tredive Aar, han havde Ord for at sidde ved Roret, og saasnart Londonerne havde faaet ham standsmæssig begravet, ►dagthingede de ogsaa med 👤Knud, men Natten førend han skulde holde sit Indtog, stjal dog ►Besætningen, med 👤Edmund i Spidsen, sig ud af Byen for at giøre nye Optøier. Da 👤Knud nu heller ikke troede Freden i 📌London, blev han der ikke længer, end mens han satte Kronen paa, og tog saa Vinter-Leie ved 📌Sheerness paa 📌Shepey, de Danske Vikingers “📌Gammel-Holm” i Mundingen af 📌Themsen.