Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Saaledes dannede sig da “den Christne Menighed” i 📌Jerusalem, der var som eet Hjerte og een Sjel i mange Legemer, thi de vare ligegode om Alt, Ingen kaldte Noget sit eget, og hvem der havde faste Eiendomme solgde dem og bar Pengene til Apostlerne, som dermed understøttede de Trængende, og da nu Apostlerne tillige helbredte alle de Syge, Man bragde dem, i 👤Jesu Navn, saa fandt den ny Menighed almindelig Yndest hos Folket. Anderledes var det med Præsterne og de Lærde, som fnøs over, at de lærde i 👤Jesu Navn og bevidnede hans Opstandelse, men skiøndt Apostlerne desaarsag droges for Retten, fandt Fienderne det dog raadeligst, at lade dem fare, deels for Mængdens Skyld, og deels fordi deres Orakel, den gamle, skriftkloge 👤Gamaliel, gav dem at betænke, at var den ny Lærdom Menneske-Paafund, vilde den jo snart falde bort af sig selv, ligesom Skryderiet af alle de Andre, der havde udgivet dem for 👤Christus (👤Messias), men var det Guds Sag, da var det jo 28Galenskab at prøve Styrke med ham! Denne Skaansel strakde sig imidlertid kun til dem, Man vidste havde kiendt 👤Jesus i levende Live og været hans Discipler, saa mod den øvrige Menighed udbrød der snart en stor Forfølgelse i Anledning af 👤Stephan, som var Lærer og Fattig-Forstander (Diakon), gjorde mange Mirakler, og bandt, i en offenlig Tvist om 👤Jesus, Munden paa alle de Skrift-Kloge af den Alexandrinske Skole, hvorover de blev saa rasende forbittrede, at de trak ham for Retten, som en Guds-Bespotter, der talde foragtelig baade om Mose-Loven og 📌Templet, som Ting, 👤Jesus fra 📌Nazareth skulde afskaffe. Vel forsvarede 👤Stephan sig mesterlig for Raadet med Jødernes egen Hellige Skrift, hvoraf han beviiste, at baade havde 👤Moses selv forkyndt den store Prophet, som Folket uindskrænket skulde lyde, og 👤Salomon, der bygde 📌Templet, havde udtrykkelig erklæret, at dette Værk af hans Hænder var ikke Guds Huus; men netop Klarheden skar hans Fiender i Øiet, og da han desuden sagde, han saae Himlen aaben og 👤Jesus staaende ved Guds høire Haand, saa foer Man i vildt Raseri ind paa ham, slæbde ham ud af Staden og stenede ham. Rolig befalede 👤Stephan sin Aand i 👤Jesu Haand, og bad i Døds-Stunden for sine Mordere, men dermed formildede han dem ikke, og det var især en ung Skrift-Klog, ved Navn 👤Saulus, en Discipel af 👤Gamaliel, som jublede ved 👤Stephans Henrettelse, og rasede mod alle hans Troes-Forvandte, saa hele Menigheden, paa Apostlerne nær, blev enten kastet i Fængsel eller maatte frelse sig ved Flugten. Det var imidlertid langt fra, at 👤Christi Rige derved forstyrredes, thi det udbredtes netop ved de Adspredte, blandt hvilke nogle Kyprioter og Kyrenæer endog stiftede en Menighed af troende Hedninger i 📌Antiochien, som blev de Første, der kaldte sig “Christne,” og Forfølgeren 👤Saulus blev nu selv omskabt til den store Hedning-Apostel 👤Paulus.