↩ Denne ►Lodbrog, som ikke blot 👤Saxo og Islænderne veed Endeel at tale om, men som ogsaa Tydskere og Angel-Sachser finde sig nødt til at nævne langt tiere end de ønskede, maa vel fra 📌Upsal have udstrakt sit ►Jern-Spir over 📌Norden, og sin Rædsel over Havet, i Midten af det Niende Aarhundrede, 51 (US7) thi i den næste Menneske-Alder, som var Kong 👤Ælfreds Dage, fortæller 👤Asser, at hans Søn257ner huserede i 📌England og førde et ►Blod-Banner, hvori deres ►Systre havde baldyret en Ravn til et ►underligt Seiers-Tegn*►Ælfreds Levnet af 👤Asser S. 33.. Uagtet imidlertid Angel-Sachser og Islændere ogsaa er enige om at ►Lodbrog faldt i 📌England, hvor hans Sønner grusomt hævnede hans Død paa Kong 👤Ælle i 📌Northumberland og ►satte sig fast i 📌York, ja, uagtet hans Islandske “Døds-Sang”, det saakaldte ►Krage-Maal, er en vitterlig Ting, saa er dog ►Regner Lodbrog selv, historisk talt, en meget ►mistænkelig Person, blandt Andet fordi hans Sønner er saa mange og rase saa længe, at Man faaer ondt i Hovedet af at tænke derpaa. ►Tingen er da formodenlig, at enten førde Fleer det Tilnavn “Folke-Skræk” (►leod broga), som ►Saga-Mændene, efter løierlig Sædvane, har gjort til et Par ►laadne Buxer, eller ogsaa var det ►Blod-Banneret selv der hedd Lod-Brog ligesom vort Kors-Banner endnu hedder Danne-Brog.