↩ Hvor ilde nu denne 👤Berengar, hvem 👤Otto i Midten af Aarhundredet tog Magten fra, egenlig holdt Huus, maae vi lade usagt, da hans store Anklager, 👤Lodbrand, som tillige var hans ►Haand-Skriver, deels lader det beroe med Skiælds-237Ord og deels giver ham det Vidnesbyrd, at saalænge 👤Hugo og 👤Lothar levede, bevarede han et godt Skin, saa, da 👤Lothar først døde 950, har hans Tyranni i det Mindste neppe faaet Tid til at komme ud af Ægget. Det eneste Beviis paa hans topmaalte Ondskab der forelægges os, er, at da han vilde have en Gesandt til 📌Konstantinopel for godt Kiøb, gik han til sin ►Haand-Skrivers ►Stif-Fader, som selv havde været der og var en meget rig Mand, og spurgde ham som en Luren-Dreier: hvormeget han vilde give til, at hans ►Stif-Søn kunde lære Græsk? Da nu den rige Mand svarede: Halv-Delen af mit Gods, tog 👤Berengar ham paa Ordet og sagde: nei, Hundrede-Delen kan være Nok, thi for det kan han gaae til 📌Konstantinopel for mig, og, saa ypperlig som han har nemmet Latinen, lære Græsk i et Øieblik*👤Lodbrands ►Verdens-Krønike V..