↩ For nu, saa godt som Kilderne tillade, at besvare disse Spørgsmaal, der angaae intet mindre end vor aandelige Sammenhæng med Old-Tidens dannede Verden, begynde vi vel bedst med Romeren 👤Tacitus, som i Anledning af ►📌Jerusalems Forstyrrelse melder, at der fattedes ikke paa frygtelige Forvarsler, saasom Krigs-Hære i Luften, Ild i Skyerne, Bulder i 📌Templet og en Røst fra Helligdommen “nu drage Guderne bort;” men at Jøderne af en ugudelig Overtro holdt det for usømmeligt at forsone sig med Himmelen, medens Mængden trøstede sig med, der stod skrevet i Præsternes gamle Bøger, at 📌Øster-Leden paa denne Tid skulde blive mægtig og Folk fra 📌Jødeland komme til Regieringen, thi det faldt dem aldrig ind at Spaadommen gjaldt 👤Vespasian og 👤Titus *👤Taciti ►Historieb. V. 13.. Da nu samme 👤Tacitus, i Anledning af 👤Neros Raseri mod “de Christne”, fortæller os at disse bar Navn efter en vis 👤Christus, som 👤Pontius Pilatus korsfæstede i 📌Jødeland under 👤Tibers Regiering*👤Taciti ►Aarbøger. XV. 44., saa vilde selv Romerne ikke kunne fortænke os, som kiende Følgerne, i at vi heller anvende Spaadommen paa de Christne end paa 👤Vespasian og 👤Titus, hvis Regiering kun var kort og ubetydelig mod det lille Christen-Folks, der paa samme Tid udgik fra 📌Jødeland. Her faae vi da paa eengang det ►umistænkeligste Vidnesbyrd, vi kan ønske os, baade for de Christnes Jødiske Herkomst og for Tilværelsen af ►Ebraiske Spaadomme, som ►📌Jerusalems Forstyrrelse nøder os til at overføre paa dem, og 21dermed lade vi Romeren fare, for af de Christnes ►Hellige Skrift at faae nærmere Oplysning om begge Dele.