↩ Naar vi nu see, at Sachserne, uagtet denne Aare-Ladning lige til Hjerte-Blodet, dog hundrede Aar efter 👤Karls Død var 📌Tydsklands eneste men velgrundede Haab, da kan vi ikke tvivle om, de ►jo i Mellem-Tiden maae have faaet en god Hjerte-Styrkning, og det maa have været Christendommen, skiøndt det er vanskeligt at forstaae, hvordan selv den bedste Sæd kunde voxe i Furer af ►Frankernes Plov, da den gik bedst ved 📌Weser og 📌Elben. Der er nemlig giennem de følgende Aarhundreder saa gyldige Vidnesbyrd om, at Christendommen slog dybe Rødder i 👤Morten Luthers Fædrene-Land, at Kiends-Gierningen er uomtvistelig, og Gaadens ►Opløsning maae vi da ikke søge i den Øxe, der omhuggede ►Irmensul paa 📌Eresburg, eller i den ►Nød-Daab med Kniven paa Struben, der umuelig kunde føde Andet end Had til Troen, men især hos de fromme Munke i 📌Fulda-Klosteret, 👤Winfreds Yndlings-Sted og Stiftelse, som baade før og siden utrættelig forkyndte det store Evangelium. De Fleste af Disse var formodenlig 👤Winfreds Lands-Mænd, altsaa Angel-Sachser, og det var i alt Fald 👤Wilhad, som blev den første Bisp i 📌Bremen og prædikede Ordet saa ivrig i 👤Karl den Stores Dage, at Man har kaldt ham Sachsernes Apostel. Hvor ganske anderledes Evangeliet har lydt fra hans og hans Medhjelperes Læber end fra de Frankiske Bispers og Høvdingers, kan vi vide af Maaden, hvorpaa An226gel-Sachserne selv var blevet Christne, og af Begeistringen, der drev dem til at være Evangelister i fjerne Lande; men det mest slaaende Beviis findes dog vel i 👤Ælkvins Breve, thi uagtet han, baade som Hof-Mand og Bog-Orm, maatte betragte Sagen endeel anderledes end Martyrerne, tordner han dog baade mod Tvangen og Tienden, som den keiserlige Præken dreiede sig om. Huske 27 (US7) maae vi imidlertid ogsaa, at hvor Man anraabde ►Thor, som ►Midgards-Ormens Bane-Mand, og kæmpede for ►Valhald, der maatte den ►vidunderlig hjemlede Historie om 👤Jesus Christus, der ►knuste Slangens Hoved, og skabde et nyt 📌Paradis til sine Troende, nødvendig finde Indgang, og at Sachserne dyrkede 📌Nordens Guder, det er sikkert nok. Vel har i den nyere Tid endeel Tydskere gjort en Sachsisk Over-Gud af ►Blokken ►Irmin-Sul (ret egenlig ►ex trunco Minervam); men naar Man kan lidt Angel-Sachsisk, seer Man strax, at Navnet virkelig, som 👤Adam af Bremen melder, betyder “Verdens-Støtten” (►universalis columna), og naar Man er lidt hjemme i ►Edda, gienkiender Man snart det fælles Stam-Træ, Asken ►Ygdrasil deri. Om for Resten denne ►mærkelige ►Blok har staaet ved 📌Merseburg, ved 📌Pyrmont, eller kanskee paa 📌Bloksbjerg, og om Man engang virkelig fandt den begravet ved 📌Korwei og lod den staae op i 📌Hildesheim, kan være os ligegyldigt; men dette 📌ny Korwei ved 📌Weseren, tæt ved 📌Høxter, blev ganske rigtig Christendommens ►Støtte i disse ►Lande-Mærker. Dette ►mærkelige Kloster, en Aflægger af det Frankiske 📌Korvei i 📌Picardiet, blev nemlig allerede stiftet under Keiser 👤Ludvig den Fromme (822), og medens de senere Munke udledte dets velsignede Virkninger af 👤St. Viti Levninger, som Man snart var saa lykkelig at ►overkomme, melde de dog ogsaa, at Klosterets første Indbyggere mest var bortførte Sachser, 227opdragne i det gamle 📌Korvei, hvad vel tør have gjort det Meste. En af Disse, 👤Ansgar (👤Æsger), skal vi siden nærmere omtale, som 📌Nordens Apostel, men vi maae dog allerede her lægge vel Mærke til ham; thi han var ikke blot Skole-Mester og Prædikant i 📌det ny Korwei, men blev ogsaa den første Ærke-Bisp i 📌Bremen, og maa da, som det Christelige Vidunder, han var i sin Tid, netop i disse Egne have ►virket uberegnelig.