↩ Hvad derimod fortiener al Opmærksomhed, er den ►øiensynlige Fare, Christenheden paa Fast-Landet endnu mere end paa 📌Anguls-Øen stod for at opsluges af Fienden, som her var 25 (US7) firdobbelt; thi foruden de Nordiske Vikinger (Normannerne), der ikke blot sværmede paa Strand-Bredden men løb ind i alle Floder, som gode Havne, havde Man baade Araber, Slaver og Ungarer at drages med, og Modstanden, de fandt, var længe ubetydelig. Vel blev den sidste vaabenføre Karoling, Kong 👤Arnulf i 📌Tydskland navnkundig af en stor Seier over Normannerne ved 📌Løven *►Sigbert fra Gemblours ►A. 895.; men da han ei kunde hamle op med Slaverne i 📌Mæhren, skaffede han Riget en ny Fiende paa Halsen, 224ved at kalde Ungarerne til Hjelp, som var et nyt ►Hunne-Folk, der under Navn af ►Madscharer havde slaaet Leir ved ►Atles Grav*👤Lodbrands (👤Luitprands) ►Verdens-Krønike., og vilde ►sagtens ogsaa uden 👤Arnulfs Vink snart fundet Veien til 📌Tydskland.