Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Naar vi imidlertid huske, at 📌Engelands Plante-Skole for Christendom og folkelig Vidskab var den Eneste i sit Slags og 📌Vester-Leden uundværlig, da afvinder den lange, kiedsommelige Viking-Feide paa Øen os en egen Deeltagelse, thi det er aabenbar en Livs-Sag for den nyskabte Verden, om de Nordiske Hedninger ved denne Leilighed skal opsluge Christenheden eller indlemmes i den. Vel er vi ikke spændt paa Opløsningen, da den for længe siden har reddet Verden og æret Forsynet; men Kong 👤Ælfred, hans Søn 👤Edvard og Sønne-Søn 👤Ædelsteen (👤Athelstan), hvis Levnet og Bedrifter paa den afsides Øe 216ellers neppe vilde tildrage sig vor Opmærksomhed, blive dog, under disse Omstændigheder, som Christenhedens og Dannelsens Lande-Værger, universalhistoriske Personer. De sad nemlig paa Thronen over i to Menneske-Aldere (871–941), og i 👤Ælfreds første Dage satte Hedningerne sig ikke blot ordenlig ned i 📌Ost-Angeln og 📌Northumberland, men huserede saaledes, at den lille Øe 📌Athelney (i 📌Sommerset-Shire) var engang Alt hvad 👤Ælfred eiede*Ælfreds Levnet af 👤Asser og Sachse-Krøniken under Aar 876.; da derimod ved 👤Ædelsteens Død hele Øen ligeop til Skotte-Havet lystrede hans Septer.