↩ Vil vi nu vide, hvad Keiserens ►Lovtaler veed at mælde om hans Indsigt i Videnskaberne og hans Fortjeneste deraf, da siger han: Keiseren besad en saa flydende Veltalenhed at han kunde sige Alt hvad han vilde, reent ud af Posen, men ►ikke nøiet med Moders-Maalet, lagde han sig ogsaa efter fremmede Sprog og bad ligesaagodt paa Latin som paa Tydsk, og kunde han end ikke tale Græsk, saa kunde han dog nok forstaae det. Han dyrkede for Resten de frie ►Konster alvorlig og gav Mesterne i dem Hæder og Ære, saasom hans Lærer i Grammatiken: den gamle 👤Peer Degn fra 📌Pisa, og Angel-Sachseren 👤Albin med Tilnavn 👤Ælkvin, som lærde ham at tale smukt og tænke ordenlig (Rhetorik og Dialektik) og, hvad han især brød sit Hoved med (Astronomi), at ►kige Stjerner. Han lærde da ogsaa at regne, men skiøndt han immer havde baade Tavle og Papir liggende under sit Hoved-Giærde, for ►alt imellem at male Bogstaver, kunde han dog aldrig ret komme afsted med at skrive, thi han var kommet for silde til det. Han sørgede imidlertid ikke blot for, at de undertvungne Folk fik deres Love opskrevne, men opskrev ogsaa de “gamle barbariske Viser” om Konger og ►Herrefærd og lærde dem udenad, og han begyndte paa en Tydsk Grammatik *►Karl den Stores Levnet af 👤Einar K. 25. 29..