↩ Herved mindes vi om 👤Karl den Stores Videnskabelighed, der vel har ondt ved at svare til saa fornemt et Navn; men dog maa Man sige om ►Boglig Konst, som om hele den gamle Adel, at alle dens senere Bedrifter har deres historiske Grund i Daaden, hvorfor den blev adlet, og det var unægtelig Erobringen af 👤Karl den Store. Hvordan det egenlig gik til med denne videnskabelige Erobring, lader sig endnu mindre beskrive, end Keiserens mange Feldt-Tog mod Sachser og Slaver, da det ret egenlig gaaer dermed som med hans “Barndom og Opvext,” hvorom Ingen som nu lever veed nogen Beskeed og hvorom heller Intet er optegnet; men til vor store Lykke er ►Tingen ogsaa her langt vigtigere end Beskrivelsen, og Virkeligheden langt mere værd end Lære-Maaden, saa vi kan nøies med at vide: Keiseren stræbde at samle hele sin Tids Videnskabelighed baade i sit Hoved og i sit Rige. Angel-Sachseren 👤Ælkvin (👤Alkuin) er ved denne Leilighed blevet meget berømt, som hans 689 (US6) Ærke-Skolemester; men ganske burde Man dog ikke glemme de to Skotske eller Irske Svende, som Munken fra 📌St. Gallen fortæller kom til 📌Frankrig i Kiøbmands-Selskab og raabde saa længe “hvem vil kiøbe Viisdom,” til det ordenlig gjorde Opsigt og kom for Keiserens Øren, som da lod dem kalde og satte dem til Skole-Mestere i 📌Frankrig og 📌Italien. At vi høre, den Ene hedd 👤Klemens, nytter os vel ikke stort, da vi ikke veed, hvor ►dybt Nogen af dem stak, men derimod har vi godt af at mindes om, at 📌Irland netop paa den Tid havde sine videnskabeligste Dage og frembragde i det Niende Aarhundrede sin berømte Philosoph, 👤Johan Erigena, der vel maa kaldes ►Skolens Martyr, da Man siger, 194de Engelske Peblinger prikkede ham ihjel med deres Staal-Penne.