Forlæg og inspirationskilde
✂ Teksten til “En Bede-Psalme” har rødder tilbage i katolsk tid. Efter et forlæg af den franske dominikaner 👤Alanus de Rupe gendigtede 👤Hr. Michael, der var præst i Odense, omkring 1496 en digtcyklus på dansk med rosenkransbønner til 👤Jomfru Maria, et såkaldt Mariapsalter. Cyklussen, der var udstyret med den latinske titel ►Expositio pulcherrima super rosario beate marie virginis (den ypperste udlægning om den salige Jomfru Marias rosenkrans), udkom 1515.
✂ Efter reformationen lavede 👤Hans Thomissøn et udpluk af strofer fra flere af digtene og kædede dem sammen til en salme, der ikke mere var formet som en bøn til 👤Jomfru Maria, men til 👤Jesus Kristus. ►“O Jesu hør mig for din Død” udkom 1569 i reformationstidens autoriserede ►Den danske Psalmebog (blad 57-59). Det er denne udgave af salmen, Grundtvig har taget udgangspunkt i.
* Om 👤Hr. Michaels rosenkransdigtning, se ►Dansk litteraturs historie, bind 1, s. 108-112; om salmestoffets forandring og genbruget af strofer fra udgave til udgave, se ►Malling 1962-1978, bind 4, s. 155-159.✂ Den indledende strofe af “En Bede-Psalme” er en temmelig tekstnær gengivelse af reformationstidens salme, mens Grundtvig til stroferne 3-8 har hentet inspiration og enkelte delelementer fra forlægget. F.eks. er verslinjen “Af Vand Du skaber herlig Viin” med hentydning til brylluppet i Kana (strofe 5,2; jf. ►Joh 2,7-10) overtaget fra forlæggets strofe 6,2 (Thomissøn 1968 [1569], blad 58r). På lignende måde er “Du er den Soel, som skinned klar” (strofe 4,1) lånt fra forlæggets “Ieg er den Soel som altid skin” (strofe 6,1; Thomissøn 1968 [1569], blad 58r). Denne verslinje, der i øvrigt stammer helt tilbage fra 👤Hr. Michaels digtcyklus (se Malling 1962-1978, bind 4, s. 156), anvender Grundtvig som afsæt for strofe 9-12, der er en selvstændig tildigtning af Grundtvig (se bl.a. ►Hansen 1937-1966, bind 1, s. 209). Den gamle danske salme, “O Jesu hør mig for din Død”, har således dels været forlæg, dels inspirationskilde for Grundtvig til hans “En Bede-Psalme”.