Grundtvig, N. F. S. En Bede-Psalme

Efterliv

Da Grundtvig i 1836-1837 skulle redigere resultatet af sit store salmeprojekt, fik han ikke plads til “En Bede-Psalme”. I hæfterne 1-4 og 8 af Sang-Værk til den Danske Kirke, hvor Grundtvig placerede salmer om den almindelige kirke, kunne “En Bede-Psalme” være passet ind. Til sin udgivelse foretrak han imidlertid andre af sine bearbejdelser af salmer fra den ældre danske salmetradition.

De tildigtede strofer 9-12 fandt dog vej ind i salmetraditionen som anvendt salme. I 1857 lavede 👤P.A. Fenger et selvstændigt udtog af stroferne, som blev optaget i de følgende officielle salmebøger og findes i Den Danske Salmebog (2002) som nr. 673.