↩ I et opgør med den æstetiske stil og det teologiske budskab fra Evangelisk-kristelig Psalmebog har Grundtvig i sin gendigtning bibeholdt “Helveds Afgrund” (strofe 6,1-2) og “Pinen” (strofe 6,5) fra forlægget hos 👤Thomissøn (Thomissøn 1968 [1569], blad 58r, strofe 7). Det var karakteristisk for Evangelisk-kristelig Psalmebog, at salmerne gennemgående ikke var bibelske og konkrete i deres billedsprog. Eksempelvis var Djævelen og Helvede ikke nævnt ved navn, men omformet til en abstrakt størrelse som ‘det onde’ (se f.eks. Malling 1962-1978, bind 8, s. 294 og 300).