↩ Nu har jeg imidlertid i en Række af Aar temmelig flittig læst især ►de Apostoliske Skrifter, som ene kunde give Oplysning om ►Troes-Regelen i den Christne Kirke, men har aldrig engang kunnet ⓘ finde Spor af nogen Anden, end vor mundtlige Troes-Bekiendelse, og selv i ►vore Symboliske Bøger, (►Luthers Catechismus og ►den Augsburgske Confession) har jeg forgiæves ledt ►om et Ord, der kunde berettige enten Magistre eller Professorer til at bebreide mig mindste Afvigelse fra de Forskrifter, jeg enten som luthersk-christelig Præst eller som Statens Embedsmand skulde ►lære efter. Tvertimod er jeg overbeviist om, at dersom Efter-Slægten skulde faae at vide, der var udkommet “et luthersk-christeligt” Strids-Skrift mod N. F. S. Grundtvig, da vilde den antage det for en Spas, der, hvis den ikke meget vittig persiflerede ►Hyper-Orthodoxen, var ►yderlig ►flau; men da jeg selv i lang Tid har sammenblandet Begreberne om Ord og Skrift saavelsom om ►Troes-Regel og Lære-Forskrift, maa jeg finde det meget naturligt, at Man videnskabelig ►bestrider den skarpe Adskillelse, jeg nu giør, naar Man blot vil huske, at ►min Apostase ene og alene giælder en ►Skole-Mening, jeg har deelt med andre Skrift-Kloge, men hverken nogen Troes-Artikel, jeg har havt tilfælles med mine Med-Christne, eller nogen ►Lærdom, jeg 870enten som Præst eller Embeds-Mand har lovet at føre.