↩ Herom nytter det nu vel heller ikke at strides med Professoren, og ►giøres ei heller behov, da han jo ikke ved sin “Protestantiske Kirke” vil have forstaaet ►enten den Historisk Christne Kirke, som han overlader Catholikerne, eller den ⓘ Stats-Kirke, som er ham noget Juridisk, han i sin Theologi aldeles abstraherer fra, saa hans Protestantiske Kirke, hvoraf han vil have Paastanden om det levende ⓘ Ord, som Regelen for ►det Døde, udelukt, er ►aabenbar kun hans eget Ideal, som han ovenikiøbet selv ikke troer “som Sagerne nu staaer” at kunne realisere. Men denne Kundskab er ⓘ ikke ►i Alle, og naar den bekiendte Professor saa ►rask og idelig paastaaer, at det er vor Kirkes Princip, at Troen skal ene og alene udledes af ►Bibelen, saa al Modsigelse er et Frafald, der udelukker, da er det intet Under, at mangen Discipel selv om han blev Magister, i sin Eenfoldighed tænker: altsaa er dog Pastor Grundtvig, som er kommet frem med den gruelige Paastand, ►aabenbar en Apostat fra vor Kirke og maa betragtes som udelukt.