↩ Saameget om Forrykkelsen af Syns-Punkten for Seminariet, og hvad nu nærværende Tilfælde angaaer, da er det jo klart, at naar Hr. Stiftsprovsten yttrer det sikkre Haab, at Alter-Bogen skal blive efter hans Ønske, da siger han dermed, han venter først og fremmest at faae ►den gamle Daabs-Pagt afskaffet, som han paa 67ingen Maade vil oprette med de Christnes Børn. ►Enten nu Anonymen kan indsee det eller ikke, saa er dette en Sag af den yderste Vigtighed for os gammeldags Christne, som vil blive vor gamle Daabs-Pagt troe, thi blev den afskaffet i den Danske Stats-Kirke, da var vi med det Samme udelukte deraf, og nu gad jeg dog vidst, om der i hele 📌Danmark fandtes en Mand, end sige en Præst, der under sit virkelige Navn turde paastaae, der var mindste Uædelt i, at en Theologisk Candidat, der agtede at blive sin Daabs-Pagt troe, jeg vil ikke blot sige fortalde hvad Truende han i Seminariet derom havde hørt, men gjorde Alt hvad der ei var Synd, for at ►virke mod et ►Slag, der maatte ikke blot spærre ►Lære-Embedet men Stats-Kirken for ham. Var her endog Religions-Frihed i Landet, vilde det dog immer være ►haardt at spærre Stats-Kirken for dem, der vilde blive ved Dens egen tusindaarige Daabs-Pagt, men nu er denne Frihed her ikke engang, saa det blev et stort Spørgsmaal, ►naar Daabs-Pagten afskaffedes, om vi, som ikke for nogen Priis kan opgive den, skulde have Lov til at fortsætte vort Kirke-Samfund eller forfølges som en fanatisk Sect, og hvem i 📌Danmark er nu blodtørstig nok til at paastaae, det er uædelt, om ikke forrædersk, af os under disse Omstændigheder at gjøre Alt hvad vi som Christne kan, for om mueligt at forebygge saa sørgelig en Katastrophe, end sige da, hvad der er saa naturligt og ubetydeligt, som at fortælle hverandre, hvor sikkre Modstanderne synes at være paa den bedrøvelige Seier!