↩ Den 13. december 1833 reagerede en anonym skribent på 👤Lindbergs efterretninger i ►Kjøbenhavnsposten (artiklen kan læses her). Vedkommende var meget oprevet over, at en “Spion og Angiver” (s. 976) havde sneget sig ind på pastoralseminariet. Han kaldte det forræderi og en uædel handling, at vedkommende havde refereret, hvad 👤Clausen havde sagt. Pastoralseminaret var blevet vanæret, eftersom det nu ikke længere var muligt at tale frit og åbent i dette forum (►[Anonym] 1833). Han mente desuden, at der måtte være en “umiskjendelig Sammenhæng” (s. 977) mellem 👤Lindbergs efterretninger og en scene i vor Frue Kirke den 8. december 1833, hvor en fadder havde svaret nej til at lade et barn døbe efter 👤Clausens ændrede dåbsritual (se en nærmere beskrivelse af forløbet hos ►Baagø 1958, s. 226 f.). Den anonyme forfatter antydede altså, at efterretningerne havde været den direkte årsag til balladen i kirken.