Carl Mariboes skole
✂ I september 1831 havde 👤Carl Mariboe fået tilladelse til at oprette en privat realskole for drenge i København. Realskolerne tilbød i almindelighed en undervisning, der byggede oven på de grundlæggende skolekundskaber, og i modsætning til latinskolerne satsede de på moderne sprog og naturfag (►Larsen mfl. 2013, s. 120). 👤Mariboe, der oprindeligt var uddannet inden for handel samt var translatør i engelsk, tysk og fransk, havde gode teoretiske og praktiske erfaringer som lærer. Skolen åbnede 1. juli 1833 med lokaler i Nørregade 231 og havde i begyndelsen otte elever, men voksede til at blive “en af de stærkest besøgte Skoler i København” (Nørgaard 1933, s. 231 f.).
✂ 👤Mariboe var af jødisk slægt, og det var et særkende for skolen, at den var åben for børn af forskellig religion, og at den havde både jødiske og kristne elever. Fællestræk for disse religioner bidrog til et værdigrundlag for skolen, som blandt andet kunne komme til udtryk i samlende aktiviteter som morgensang for hele skolen. Selv om skolen som sådan var konfessionsløs, betød det ikke, at den ikke tilbød religionsundervisning. De kristne børn, der var fødte medlemmer af statskirken, havde særundervisning i religion efter 👤Nicolai Edinger Balles ►Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion (1791), der ifølge skolelovgivningen var et centralt lærebogsmateriale og tjente som grundlag for konfirmationen (se Bugge 1965, s. 292; Larsen mfl. 2013, s. 199 f.). På samme måde som de kristne unge skulle bestå en prøve i kristendom ved konfirmationen for at få borgerlige rettigheder, gjaldt noget tilsvarende for de jødiske unge. Idet folk af jødisk tro havde haft visse borgerlige rettigheder siden 1814, skulle de unge aflægge en prøve i jødedom ud fra en autoriseret lærebog (Larsen mfl. 2013, s. 138-141; Lausten 2012, s. 154-156). Om 👤Mariboes skole også havde særundervisning for de jødiske børn og unge vides ikke.