↩ Grundtvig og 👤Mariboe havde flere fælles interesser, blandt andet var de tilhængere af andre undervisningsformer for børn og unge end den traditionelle, kateketiske udenadslæren, og de var begge optaget af engelsk sprog, kultur og samfundsforhold. Senest fra 1829 kendte de hinanden personligt. Da Grundtvig var på sin første Englandsrejse i 1829, gav han i et brev sin kone 👤Lise det ærinde at hilse 👤Mariboe. Hun skulle meddele ham, at Grundtvig ikke var i stand til at udføre en opgave, som 👤Mariboe havde bedt ham om (brev til 👤Lise Grundtvig, London, den 8. juli 1829; ►Grundtvig 1920, s. 36). 👤Knud Eyvin Bugge antager, at Grundtvig skulle undersøge, hvordan den såkaldte indbyrdes undervisning foregik i praksis i store skoler i London, og at 👤Mariboe herigennem har vækket Grundtvigs positive interesse for denne form for pædagogik (Bugge 1965, s. 291 f.). Ligeledes er det nærliggende at forestille sig, at 👤Mariboe inden afrejsen har vejledt Grundtvig i hans tilegnelse af det engelske sprog. 👤Mariboe havde tidligere opholdt sig flere år i England og udgav fra 1829 flere lærebøger i engelsk, som Grundtvig benyttede (►Toldberg 1946, s. 32; se uddybende om 👤Mariboes og Grundtvigs forhold i Bugge 1965, s. 287-293).