1

✂ 2 533 (PS) Skal Sangen tone Festen værd,
Fra 📌Olstrup-Tidens Skjalde-Tunge,
Sölv-Bryllupet maa holdes her,
Hvor midt i ►Maien Fugle sjunge,
534 (PS) Hvor Borgen med det höie Tag
Kun skimtes mellem Böge-Blade,
Men hulde Smil i Venne-Lag
Giör öiensynlig Alle glade!

2

✂ Det mindes ►end ►fuldmangen Giæst,
Fra lyse, lune Sommer-Dage,
Det veed kanskee de Unge bedst,
Som vanskelig vel finde Mage
Til Stuerne, hvor de var smaa,
Til Glæderne, som de fandt store,
Til Borgen mellem Söer blaa,
Med Bölge-Hegn og Blomster-Flore!

3

✂ 3Men leved De end hundred Aar,
Og glemde hvad de vilde sige,
Som gjæstede den Præste-Gaard,
Da 👤Jette var en lille Pige,
Og hörde til det Venne-Lag,
Som Drotter maatte snart misunde,
De föle dybt paa denne Dag,
Hvad aldrig dog de glemme kunde!

4

✂ Gid da en Hverdags-Ting det var,
For Præste-Mænd at sammenvie
Saa elskeligt et Brude-Par,
Som 👤Povel Glahn og hans 👤Marie!
Trods Mangel da paa Sölv og Guld,
Som Kiærligheden ►overstrider,
Med kiönne, ædle Börne-Kuld,
Fik gamle 📌Danmark gyldne Tider!

5

✂ Men er det sjeldent, selv i 📌Nord,
At see et Par som disse Kiære,
535 (PS) Da lad det kiendes ►over Bord,
Desmeer blandt os det gjör dem Ære:
Med Tak for mangen Time skiön,
I Deres Kreds vi Skaalen tömme,
Og önske dem den söde Lön,
At ►lige Börn dem bedst berömme!