Grundtvig, N. F. S. Ved Povel Glahns og Marie Blichers Sölv-Bryllup d. 15de Mai 1833

Anledning

Den 15. maj 1833 havde 👤Poul Egede Glahn og hans hustru 👤Bodil Marie Glahn (født Blicher) været gift i 25 år. 👤Glahn var præst i Garnisons Kirke i København, og parret var Grundtvigs svoger og svigerinde gennem hans ægteskab med 👤Lise Blicher.

Grundtvig havde kendt parret længe – især bruden, som han i 1802 havde fået et godt øje til under et besøg hos sin bror, 👤Otto Grundtvig, der var præst hos 👤Bodil Maries far, provsten 👤Diderik Nicolai Blicher, i Torkilstrup på Falster. 👤Bodil Marie var Grundtvigs første større, men aldrig erklærede kærlighed. Da hun i 1804 blev forlovet med 👤Poul Egede Glahn, rettede Grundtvig i stedet sit blik mod hendes yngre søster, 👤Lise, som han blev forlovet med i 1811 og ægtede i 1818 (Rønning 1907, bind 1:1, s. 74-81 og 103-107).

I anledning af sølvbrylluppet havde Grundtvig skrevet digtet med førstelinjen: “Skal Sangen tone Festen værd”. Til parrets bryllup 25 år forinden havde han ligeledes skrevet et digt. Dette var dog ikke skrevet til at blive fremsagt ved festen, men var et personligt digt henvendt til bruden, jf. titlen “Til Bodil Marie Blicher paa hendes Bryllupsdag den 15de Maj 1808” (Bibliografien nr. 78, originalen til dette digt er tabt, men efter en afskrift er digtet optrykt i Poetiske Skrifter 1, s. 27 f.).

Digtet

Ved Povel Glahns og Marie Blichers Sölv-Bryllup d. 15de Mai 1833 tilhører genren lejlighedsdigte. Det er et typisk lejlighedsdigt, da det udspringer af ydre omstændigheder og er en hyldest af parret i anledning af deres sølvbryllup. Sølvbryllupsparret besynges for deres kærlighed og børneflok (strofe 4 og 5), og deres gæster og venner beskrives som misundelsesværdige, da de har del i parrets liv (strofe 2 og 3). Som første strofe angiver, er digtet en sang skrevet til at blive sunget ved parrets sølvbryllupsfest. Det vides ikke, hvilken melodi sangen blev sunget på. Lejlighedsdigtet består af fem strofer, hver med krydsrim fordelt over otte vers. Det er trykt som en folder på fire sider og er sandsynligvis blevet delt rundt ved fejringen af parret. Der findes dog ikke belæg for dette.

Ligesom Grundtvigs digt ved brylluppet i 1808 (se Poetiske Skrifter 1, s. 27 f., str. 3) fremhæves årstiden i sølvbryllupsdigtets første strofe med allusioner til maj måned. Første strofe mindes også de gamle dage i Olstrup. Det var her, 👤Poul Glahn fik præstebolig, da han blev ansat som sognepræst i Sjællands Stift. Dette skete kort efter brylluppet med 👤Bodil Marie i 1808.

Både første og anden strofe nævner en borg. I en fodnote til digtet i Poetiske Skrifter 5, s. 534, gætter 👤Svend Grundtvig på godset Gisselfeld. 👤Glahn og Grundtvig havde et godt forhold til grev 👤Conrad Danneskiold-Samsøe, og de kom begge på Gisselfeld. Digtets beskrivelse af en borg er formentlig henvendt til 👤Glahn som et minde om hans og Grundtvigs fortid. Det vides ikke, hvor sølvbrylluppet blev fejret.

Anvendt litteratur