Lænkerne løses
✂ Digtets mottostrofe er hentet fra Lokes ordstrid (oldisl. Lokasenna), der er en del af Den ældre Edda. Strofen beskriver ►Frej, som ønsker at løse “De Lænke-Bundne”, hvilket også er et tema i Grundtvigs digt, hvor forskellige lænker, som kongen og folket har været underlagt, beskrives.
✂ Statsomvæltningen i 1660 – hvor enevælden blev indført og håndfæstninger afskaffet – gjorde kongen fri til at regere, som han ville (strofe 6). Folket fik gavn af dette, da kongen i slutningen af 1700-tallet havde løst “de Sortes” og “de Hvides Baand” (strofe 7). Her hentyder Grundtvig til Stavnsbåndets ophævelse i 1788 og forbuddet mod slavehandel, som blev indført i 1792 med virkning fra 1803. Disse blev indført, mens 👤Frederik 6. var kronprinsregent.
✂ I strofe 9 antyder Grundtvig, at ligesom Rom ikke blev bygget på en dag, kan man heller ikke forvente, at kongen løser alle “Tyngsels-Baand” på en gang. Ifølge 👤K.E. Bugge kan denne strofe læses som en kommentar til den begyndende danske debat om slaveriets ophævelse (►Bugge 2003, s. 40). Grundtvig havde i 1829-1831 besøgt England tre gange, og han holdt sig orienteret i landets debatter. I 1833 diskuterede man netop slaveriets ophævelse i England, og i september samme år blev ophævelsen vedtaget. 👤Bugge læser Grundtvigs strofe “som en advarsel imod at forhaste sig”, man kan derimod roligt lade kongen håndtere sagen (Bugge 2003, s. 41).
*Året efter kunne 👤Frederik 6. fejre sit 50-års regeringsjubilæum. Grundtvig skrev i denne anledning digtet “Gylden-Aaret”, hvor begivenhederne i 1788 og 1792 beskrives indirekte (se Bugge 2003, s. 41 f.; indledningen til “Gylden-Aaret” kan læses her).