↩ Hvad Navnet angaaer, da udtale baade Islændere og Færboer ►Norner som ►Nodner, der altsaa kommer af det Angel-Sachsiske “neod” der betyder Nödvendighed, men de særskildte Navne: ►Urd, ►Verdan og Skulde, er vanskelige at giöre Regnskab for, kun er det vist, at de ikke, som Man har meent, kan betyde den forbigangne, nærværende og tilkommende Tid, og at ►Urd, Angelsaxernes velbekiendte Wyrd, betyder hende som raader for det Vordende, eller Skæbne-Dronningen. Naar vi imidlertid sammenligne det ovenmeldte Sagn med et Andet om ►Nornerne som bestemde ►Helge Hundings-Banes Kaar*►Helge Hundings-Banes Kvide. C. U. II. 55., da finde vi i dem Begge de To enige, og den Tredie i Modsætning, og deri maa da Grunden ligge baade til Tretallet og til Navnene, saa den förste ►Norne er Spaa-Dommens, den Anden 212Forhindringens og den Tredie Afgiörelsens. Dette er nemlig den historisk-poetiske, altsaa naturlig Nordiske, Opfattelse af Skæbnen og Forsynet, og naar det Nordiske Drama uddanner sin Form, vil derfor sikkert de tre ►Norner udgiöre dets umistelige Chor, der med langt anderledes Föie, Kraft og Klarhed, end det Græske kan gribe ind i Handlingen, og indgyde den höie Rolighed, der altid skulde opveie den dybe Vemod ved Betragtningen af Helte-Livets tunge Kaar. Baade i 👤Evalds og 👤Oehlenschlägers ►Balder seer Man ogsaa nok, det ringede for Skjaldenes Ören som en Röst fra höiere Steder, men da de ikke kiendte Norne-Salen, giættede de paa ►Valhald og gav ►Valkyrierne Ordet, hvorved kun vandtes Lidt*►Urd (Wyrd) er altsaa af A. S. weorðan (vorde), ►Verdandi udledes nemmest af det A. S. werdan, at forhindre eller forbyde, og Skuld af “skal” i alle Nordiske Mund-Arter..