Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst

182Indklædningen er nu den, at Kong Gylfe fra 📌Sverrig blev nysgierrig efter at vide, om Asa-Folket havde sig selv eller Gudernes Gunst at takke for den Lykke, dem fulgde, og han gjorde desaarsag en Reise til As-Gaard, hvor Man forudsaae hans Komme, og forblindede hans Öine, saa det bares ham for, som han kom ind i en Sal, lig Valhald, hvor der sad Tre jævnsides til Höibords og förde en lang Samtale med ham, om Verdens Ophav, Alder og Ende, hvorpaa, med et Bulder, Alt forsvandt, Gylfe stod ene under aaben Himmel, reisde hjem, og blev Hjemmels-Manden for alle Sagnene om 📌Nordens Guder. Naar Man nu husker, at Gotherne, som kaldte sig Asa-Folket, boede nede ved det 📌As-Ovske Hav*Dette er nemlig intet Ord-Spil, thi da 👤Jornandes baade siger: at Gotherne kaldte deres Konger Aser, at de under Kong Filimer nedsatte sig hist nordenfor 📌det Sorte Hav, og at Landet hedd paa deres Sprog “ovin” (Tydskernes Aue), saa mener jeg, Asov, der jo ikke er classisk, maa vel være Gothisk., og tænker paa Volsung-Kviderne, da veed Man vel ikke ret, om Man skal tage Gylfes Reise for en poetisk Opfindelse af Skribenten, eller for et Old-Sagn, han genialsk benyttede; men maa tilstaae, at, i begge Tilfælde, kunde en Mythologi ei faae en bedre Indklædning, end hvad der selv er en Mythe, hvori alle Mythernes dramatiske Oplivelse speiler sig.