Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst

Ja, ligesom det er i 📌Mamre-Lund, under 👤Abrahams Telt, vi skal lære at kiende Hyrde-Livet, og i 📌Grækenland vi finde Borger-Livet, som de naturlig gestalte sig, naar Aanden er med, saaledes er det i 📌Norden vi finde det aandige Kæmpe-Livs Vugge paa det sortladne Hav, thi Kampen med den 101flyvende Storm og de brusende Bölger, som vi vel maa kalde den Natur-Historiske, er aabenbar den Naturligste, Menneske-Aanden kan före, og som derfor kun bliver blodig, naar Kæmpen selv vorder Offeret. Det var derfor intet Under, at 👤Evalds Fiskere vakde saa almindelig Deeltagelse i 📌Norden, thi naar Modet og Styrken trodse Storm og Bölger for at redde Menneske-Liv, da sværge de höitidelig til Menneske-Aandens Fane; men det er höist mærkværdigt, at det Nordiske Dramas Vugge blev, som det sig burde, en Opfattelse af det aandige Kæmpe-Livs Vugge; thi ligesom det viser, hvor den havde sine Gænger, saaledes spaaer det os ogsaa et anderledes Dramatisk Tids-Rum, end der hidtil oprandt paa Jorden! Ja, 👤Evalds Fiskere begynde et Dramatisk Tids-Rum, hvori Skjalden vil opfatte hele det Universal-Historiske Helte-Liv, lige fra dets Vugge paa Havet til dets Krykker i ham selv, og hvori, Man tör haabe, 📌Nordens Folk vil, ikke blot paa Skyggernes men paa Livets Skueplads, dramatisk gientage og forklare alle Fædrenes store Bedrifter. Da vil det blive aabenbart for al Verden, at der var baade Aand og Hjerte i de gamle Kæmper, skiöndt Kæmpe-Visen og Sværdet ud trykde deres höieste Konst, og Ord-Sprog al deres Viisdom; thi da vil Man see, de overlod det kun til deres sildigste Efter-Slægt at forskiönne og forklare Livet, fordi de földe dybt, de havde deres store Kræfter for at bruge dem til det 102Störste de kunde udrette, og saaledes före et Liv, det var Umagen værdt at forklare. Ja, det skal sikkerlig sees i Norden, hvad vi dunkelt föle, naar en daadfuld Dag krones af en gylden Aften-Röde, at Klarhed og Skiönhed mödes aldrig saa yndig paa Jorden, som naar kiærlige, blomstrende Börne-Börn krandse en bedaget Olding, der med et roligt Smil overskuer et langt og besværligt, ingenlunde feilfrit, men dog ærligt, ædelt, kraftigt og velgiörende Liv!