↩ 613Jeg siger, Mythen er forfusket i Skalda, og alle dens Venner vil sikkert give mig Ret, naar de höre, at efter den havde ►Hedin Hjarrandsön ranet ►Hilde, mens Högen var paa Herre- 754 (US) Dagen, og at hun, da hendes Fader og Brudgom mödes, vel gaaer imellem dem, for, som det lader, at mægle Forlig, men gyder dog med Flid Olie i Ilden, saa der er samme Forskiel omtrent paa 👤Saxos og Skaldas ►Hilde, som paa liden Signe i 📌Sigersted og Halgerd Langbrok paa 📌Hlidarende *Endeel af mine Læsere kiende maaskee ikke af ►Njals Saga denne Islandske Skjold-Mö, der ikke vil give sin Hosbond, den heltemodige ►Gunner, to Lokker af sit lange Haar til en Bue-Stræng, da hans Liv staaer paa Spil, men har de ingen Lyst til at lægge sig paa Kundskab derom, har jeg naturligviis heller ingen til at skrive for dem.. Netop dette Forhold lærer os imidlertid, at Mythen er ikke med Flid forvansket, men kun opfattet, som Man opfattede Kæmpe-Livet og Kvindens Forhold dertil paa 📌Island, saa hvad Skalda lægger til, at Högens Sværd hedd Dannefæ (Dáinsleif), at Kæmperne forstenedes alt som de faldt, men stod saa op, naar det dagedes, med splinternye Vaaben, og skulde blive saaledes ved til ►Ragna-Roke, det lader sig meget godt forene med Fremstillingen hos Saxo. Vel faaer Man nemlig ved hans Udtryk snarest den Forestilling om Hilde-Legen, at det var om Natten de faldne Kæmper stod op, og det klinger jo ri614meligst, at hvad der om Dagen saae ud som Graa-Steen, blev i Skumringen til staalgraa Kæmper, men deels siger Saxo dog kun, at det var om Natten ►Hilde vakde dem, og deels er Det af et Old-Sagn der hos en critisk Historie-Skriver klinger rimeligst, netop allersnarest uægte, da han af Naturen har en næsten uimodstaaelig Drift til at troe sit eget Skiön bedre end Sagnet, naar det ved en lille Forandring kan blive efter hans Hoved*👤Saxos Ord ere disse: Ferunt Hildam tanta mariti cupiditate flagrasse, ut noctu interfectorum manes redintegrandi belli gratia carminibus excitasse credatur. Skalda siger udtrykkelig: En Hilldr geck af nóttina til valsins, ok vakdi upp með fjölkyngi alla þau er dauðir voru, ok annan dag géngu könúngarnir á vigvöllin ok bavrðuz ..... er dagadi stoðu upp allir dauðir menn ok bavrðuz, ok avll vapn voru þá nyt.. Selv havde jeg nær gjort det Samme, da det til Lykke faldt mig ind, at engang jeg var begeistret og langt fra at tænke paa Hilde-Mythen, ringede det for mit Öre: