↩ Om ►Sif og ►Idunne, Skade og ►Gerde, er talt paa deres Sted, saavelsom om ►Nanne og Rinde, og den Eneste, der da end kan komme i Betragtning, er ►Gefion, om hvem Gylfe-Legen siger, at hun er Jomfru, og dyrkes af de gamle Jomfruer. Herved vil vi imidlertid ligesaalidt opholde os, som ved Spotte-Fuglens ondskabsfulde Anmærkning derover ved ►Ægers-Gildet, eller ved den Berömmelse af hendes klare Syn i Fremtiden, som lægges ►Odin i Munden*Loke-Gluffen C. U. 159. Gylfe-Legen p. 28., thi Intet af dette giver os nogen mythisk Oplysning om hende. Vi maae altsaa holde os til hendes Navn, som sikkert betyder Glæde (af A. S. gefean), og til den Mythe om hende, hvormed Gylfe-Legen, som Bog, begynder*Som Bog siger jeg, thi det om ►Gefion hos ►Gylfe hörer aabenbar ikke til Sagn-Rammen, og fattes selv i den Upsalske Skind-Bog., thi vel er den aabenbar fra Kragemaals-Tiden, men Noget er dog altid bedre end Intet.