Tro og anskuelse
✂ En forudsætning for Nordens Mythologi er Grundtvigs kirkelige anskuelse fra 1825. Det hedder indledningsvis, at det er afgørende at besinde sig “ei alene paa Forskiellen mellem Christendom og Bibel-Tro, men ogsa mellem Christen Tro og Christelig Anskuelse” (s. 14). I stedet for “Christelig Anskuelse” foretrak han “den Mosaisk-Christelige Grund-Anskuelse” (s. 11), da det handlede om det lys over historien, som kastes fra både jødernes og de kristnes historie.
✂ Den kristne tro betyder troen på 👤Kristus som den opstandne frelser. Den mosaisk-kristelige anskuelse betyder at se menneskelivet som oprindelig skabt til et paradisliv, men senere faldet dybt for gennem historien gradvist at udvikle sig frem mod et genvundet paradis.
✂ Den mosaisk-kristelige anskuelse betyder således et bibelsk historiesyn, fra ►Første Mosebog til ►Johannes' Åbenbaring. I den forstand var og forblev Grundtvig bibeltro, men han kan nu medgive, at også hvis 👤Jesus var en profet uden guddommelig særstatus, kan verdenshistorien forstås ‘naturligt’ som et universalhistorisk verdensdrama.
✂ Med adskillelsen mellem tro og anskuelse kunne Grundtvig virke for folkelig oplysning også uden at forudsætte den kristne tro. I Haandbog i Verdens-Historien hedder det udtrykkeligt, at han vil skelne “skarpt mellem Kirke og Skole, Tro og Vidskab, Timeligt og Evigt” (Grundtvig 1833, s. VIII).
✂ Adskillelsen betød også en forsoning med den tyske naturfilosofi og med de “Naturalister, med Aand” (Grundtvig 1832, s. 74), der som 👤Schelling anerkendte menneskets åndelige væsen uden at dele troen på 👤Kristus som den personlige frelser. Nu lyder en forsonende bemærkning: “Natur-Philosophien var imidlertid et glimrende Forsög paa at forbinde Phantasien med Forstanden” (s. 86). Det vil imidlertid netop først lykkes her i Norden, “hvor Poesi og Historie har været sammensmeltede fra Arilds-Tid” (s. 86), hvad mytologien vidner om.