Grundtvig, N. F. S. Rasmus Christian Rask

Anledning

Den danske sprogforsker 👤Rasmus Kristian Rask døde af tuberkulose den 14. november 1832 i en alder af 44 år. Til hans minde skrev Grundtvig digtet “Rasmus Christian Rask”, som blev trykt i Kjøbenhavns-Posten den 24. november 1832. 👤Rask anses internationalt som en af grundlæggerne af den sammenlignende sprogvidenskab, selvom han står i skyggen af især tyske forskere. Dette skyldtes både, at han skrev på dansk, samt at flere værker forblev ufuldstændige og derfor utrykte. Han foretog flere længere rejser til bl.a. Island og Indien, hvor han indsamlede skriftlige kilder.