937 44 (VU)
👤Rasmus Christian Rask.
✂
522
(PS)
Tunger i de Dødes Rige!
Han som dyrked eder bedst,
Ak! han er nu eders Lige,
Død er eders Offer-Præst,
Flammerne til eders Ære
Maatte brat ham selv fortære!
✂
Derfor maa med eder kive
Skjalden ved den Høvdings Grav,
523
(PS)
Hvor, mens 📌Norden er ilive,
Spire skal en Rune-Stav,
Ja, i Haanden paa den Gjæve,
►Rune-Spiret stolt sig hæve!
✂
Eders Tempel staaer i Hulen,
Hvor ei Solen staaer for Syn,
Eders Alter dybt i ►Kulen,
Hvor kun Himlen sees ved Lyn,
Hvor, i Lampen som han tænder,
Præsten selv sit Lys udbrænder!
✂
Broder ei tør ham jeg kalde,
Der, som Rune-Skrift i Steen,
Sad, hvor nødig færdes Skjalde,
Mellem Klang af Dødning-Been;
►Skjaldeligt var ei hans ►Tykke,
Ei hans Værk og ei hans ►Lykke!
✂
45
(VU)
Dog, kun mellem Skjaldens Frænder
Finder Man en Unger-Svend,
Der sit Livs-Lys selv udbrænder
For hvad længst er svundet hen,
Ei for Guld og dog med Gammen
Selv gaaer op i Alter-Flammen!
✂
937Ja, hvo mægter Lys at tænde,
Bro at slaae i Dødens Land?
►Kæmpens Søn og Skjaldens Frænde,
Ingen ringere end han!
Det i Liv og Død stadfæster
📌Nordens tabte ►Rune-Mester!
✂
Tunger i de Dødes Rige!
Eders Dyrker-Flok er stor,
524
(PS)
Men hvor finde I hans Lige,
Mellem Hav, fra Syd til Nord,
Mellem dem der aldrig kjendte
Mere Lys end Andre tændte!
✂
Vidt han vandred selv paa Jorden,
Ledte ►om sin Lige-Mand,
Gik til 📌Hekla høit mod Norden,
📌Ganges ned i ►Sønder-Strand;
Fandt dog Ingen stort at regne,
Selv et Sær-Syn allevegne!
✂
Iis han brød paa nøgne Fjelde,
Kun i Spor af Reen og ►Gems,
Og kan Nogen sanddru melde,
Han ham mødte under 📌Thems,
Sikkert var da hos den Anden
Lykken bedre end Forstanden!
✂
Ja, det skal hans Grav-Skrift være:
Vei han brød hvor han kom hen,
Som det kaldes skal en Ære
46
(VU)
At betræde ret igjen,
Og han kom fra Renens Veie
Ned til Elephanters Leie!
✂
Derfor, Tunger, som ►end leve,
Og hans Læber Fortrin gav!
938►Skatter høit de Rune-Breve,
Som har viist: ved Støtte-Stav
Mødes skal engang i 📌Norden
Sprogene fra hele Jorden!
✂
Dog, gid aldrig, mens i Grøde
Bøg ►end staaer ved Bælt og Sund,
525
(PS)
Offre sig til Tunger døde
Nogen ►Kæmpe-Søn i Lund,
Saa de ham ved Løfte-Staven
Drage ned til sig i Graven!
✂
Hvad, med Fingeren paa Munden,
Dulgt de har, til Dødens Gavn,
At de stumme er i Grunden,
Røbes brat i deres Favn,
Hvor end ei en Lyd til Klage
Er for Elskeren tilbage!
✂
Derfor sank i Grav uhevnet
►Kæmpen bold i Manddoms-Aar,
Sank, trods al hans Daad, unævnet,
Hvis ei ►end i 📌Leire-Gaard,
Til hans ►Drape lydt at sjunge,
Levede den Danske Tunge!
✂
Derfor I, som bedst var tjente
Med hans Tunge og hans Tand,
Selv om eder han miskiendte,
Tunge-Maal i Livets Land!
►Sukker dybt, naar ►Kæmper knæle!
►Sørger for hans Efter-Mæle!
✂ N. F. S. Grundtvig.