Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen

Nu, lykkelig er 📌Danmark, som, da andre Riger svulmede op af hvad de engang vil ønske, som 📌Holland, de aldrig havde seet, netop svandt saameget ind, som hardtad mueligt, thi det skal vi, med Guds Hjelp, have godt af i den uroelige Tid, da det giælder om, at Folk der skal giøre Eet, virkelig høre sammen, ynde og forstaae hinanden! Men 📌Slesvig eller 📌Sønder-Jylland, hvis dobbelte Navn allerede klinger lidt tvivlsomt og tvetydigt, er dog virkelig et Been, Man ikke let skal sige om, hvad Legeme det i Grun60den hører til; thi enten Man raadfører sig med Folke-Sproget, eller med Historien, immer faaer Man det dobbelte, eller tvivlsomme og tvetydige Svar, som ligger i Navnet. I mange Henseender har vore Konger derfor ogsaa med 📌Slesvig fulgt den gode gamle Regel, at lade staae ved sit Værd, hvad Man ikke godt kan sige noget Afgiørende om, men nu gaaer det vel neppe længer an, og vi, som ingen Stemme har i Afgiørelsen, maae være glade, da det her aabenbar vil være et Lykke-Træf at ramme det Rette. Men netop naar Man ikke er Dommer, kan Man tale frit om en Sag, og kanske allersnarest slumpe til at give et godt Vink, og for mine Øine var det naturligst at lade 📌Slesvig eller 📌Sønder-Jylland sige selv, til hvilken Side det helst gad hørt, thi Selvgjort er Velgjort, og Man finder sig bedst i at ligge, som Man selv har redt, om det end i Grunden er daarligere gjort, end Man ellers kunde havt det. Hermed mener jeg naturligviis ikke, det var godt, om Man enten sammenkaldte et Slesvigsk Parlament, eller lagde Stemme-Bøger paa alle Raad-Stuer, hvor alle Næver paa Skaft, selv, eller med paaholden Pen, malede Navne op i Tusind-Tal, der var hip som hap, og havde Intet at betyde, men jeg mener, det var ikke ilde, om den Danske Regiering, efter god gammel Vane, foranledigede de Slesviger, der har lært at skrive, til, under deres Navn paa Prænt, at sige de61res Mening kiønt, hvis de havde nogen, om det, i vor lille Verden, vigtige Spørgsmaal: enten 📌Slesvig helst vil have Lands-Fader tilfælles med os, eller Konge-Hertug med 📌Holsteen?