↩ 48Det vilde nemlig være høisturimeligt at nægte noget Medlem af ►Borger-Samfundet, han være høi eller lav, ung eller gammel, Lov til at faae sin Skrift trykt, naar en vederhæftig Mand vil befordre det til Trykken, og indestaae baade Regieringen for, at det indeholder intet Lovstridigt, og Læse-Verdenen for, at det indeholder Noget som, er værdt at læse, og ligesom da Ingen kan forhindre, at den der har Skrive-Frihed, udgiver en Andens Arbeide under sit Navn, saaledes kan der jo Intet være derimod at indvende, at Udgiveren tilstaaer, Arbeidet er egenlig en Andens, Benævnt eller Ubenævnt, han har kun synet det, og paatager sig Ansvaret. At dette Ansvar for Læse-Verdenen kun er en Æres-Sag, medens det for Lovene er en ►Rets-Sag, følger af sig selv, men medens Man var temmelig vis paa, ved en saadan Censur ei at gaae glip af det Mindste, Man nødig skulde savne, vilde Man upaatvivlelig slippe for de nitiende Dele af hvad vi nu sukke over, og næsten for alt det, der hidtil har giort Regieringerne vrantne over Trykke-Friheden; thi ethvert dannet Menneske, der er kommet til sine myndige Aar, vil ►ordenligviis være endnu mere varsom ved hvad Fremmed han indestaaer for, og trykker Stempel paa, end hvad han udgiver af sit Eget, som vi daglig see, at Recensenter er langt mere kræsne paa Bøger af Andre, end paa Recensioner af deres Egne.