↩ Jo, tilvisse, men maa Man være 40 Aar, eller derhenimod, før Man nogensteds kan blive Rigsdags-Mand, saa var der dog vel heller ingen Ulykke i, at Man maatte være kommet til sine myndige Aar, før Man fik Lov til at fremstaae som Penne-Fører for Folket, og naar vi betænke, hvad Erfaring lærer, at ikke blot mangen En kun skrev, mens han var umyndig, og at de fleste gode Skribenter ønske det Meste af deres tidlige Skrift uskrevet, men tillige, at de fleste gode Hoveder, som have skrevet sig Hæder og Ære og Borger-Rettigheder fra, have giort det i deres umyndige Aar, naar vi betænke alt det, da maatte vi vist inderlig glæde os over en ⓘ Indskrænkning af Trykke-Friheden, der vilde være ligesaa gavnlig for Ungdommen selv, som for Skrive-Friheden, og for den hele Læse-Verden. At de unge Herrer tog det ilde op, er naturligt, men det giælder i Staten som i Husene, at det er bedre de Unge græde, end de Gamle, og for en Misfornøielse, Man bestemt veed, fortager sig med Aarene, og forvandler 47sig snart hos de Bedste til Taknemmelighed, og hos de Fleste til Æres-Følelse, skal Man i Opdragelsen og Stats-Styrelsen aldrig være bange.