↩ 45Spørgsmaalet er her ligesaalidt om at berøve Nogen Pennens Brug, som der ved en Rigs-Dags Sammen-Sætning lægges an paa at berøve Nogen Mundens Brug, men det giælder kun om at faae Skrive-Friheden, som hist Fritalenheden, udøvet paa en ordenlig og gavnlig Maade, hvad ei kan skee, uden at indskrænke Friheden til et rimeligt Antal Penne-Førere, der med Grund kan formodes, i sig at forene hele Folkets Skrive-Dygtighed. Nu er det vist nok en herlig Ting, at der i et Land, uden al Ulæmpe, kan være langt flere frie Penne-Førere, end der kan være Ord-Førere i den mest kolossalske Rigsdags-Sal, ligesom ogsaa det, at Friheden uden Dygtighed giør ingen Skade, hvor ikke, som i Rigsdags-Salen, Udslaget beroer paa Optællingen af Stemmerne, men paa Vægten af Grundene; thi derfor tør Man haabe, hvad der ved Valget af Rigsdags-Mænd er umueligt, at faae Samling paa Dygtigheden, og behøver ikke at bryde sig om, der bliver Endeel som har Friheden, uden at kunne benytte den, naar det kun er Folk, der ►rimeligviis vil holde sig rolige, og vogte sig for ved usselt ►Skriv-Sammen at forspilde den Anseelse de allerede har. Vi see jo, at selv Bønder paa Rigs-Dagene sædvanlig vogte dem for at tabe deres Anseelse ved at holde slette Taler, og naar da Skrive-Friheden bliver et Privilegium for den dannede Deel af Folket, kan det aldrig feile, at Med-Lem46merne af denne aandelige Rigs-Dag, jo ogsaa ►ordenligviis vil vogte sig for at bevise de ikke due dertil.