↩ Naar Man nuomstunder end ikke troer, at Kongerigerne trænge til en Domme-Dag, ja trænge til at opløses i Oprørs-Flammen, og forgaae, for at de, paa den selvgjorte Gud-Søns, Fornuftens, Almagts-26Ord, kan staae ►forklarede op, som demokratiske Republiker, i en lovgivende Forsamling, hvor Folket regierer sig selv, det er: hvor Mængdens Selv-Klogskab, Selv-Raadighed og Egen-Nytte giør Udslaget; naar Man ikke er overtroisk nok til at troe Sligt, sætter Man dog sædvanlig sin ►borgerlige Tillid til en Rigs-Dag, skabt af samme Elementer, til at formilde den strænge monarchiske Form, sikkre Folkets Lykke, og langsomt modne det til Selv-Beherskelsen, som, i sin vrange Mening, er Idealet, hardtad Alle hylde, Afguden for hvem den oplyste Verden ene bøier Knæ.