↩ Nu er der vel i 📌Europa stor Forskiel ei blot paa hvad Man vilde vove, men selv paa hvad Man vilde prøve eller tilraade, for at faae en Republik, hvori Alle havde lige Friheder og Rettigheder, og havde ikke andre Øvrigheder, end dem de selv valgde, lød ikke andre Love, end dem de selv bifaldt, og bar ikke andre Byrder, end dem de selv paalagde sig; men det er dog ►aabenbar allevegne, mellem de Oplyste, den herskende Tanke-Gang, at dette er Idealet af en Stats-Forfatning, som Man maa haabe, engang skal giøre hele Verden lykkelig, og som Man maa stræbe, saavidt mueligt, at nærme sig, da ethvert Land vil være lykkeligt i samme Forhold, som dets Forfatning ligner hint ophøiede Mønster. At den Franske Udførelse af denne Yndlings-Tanke, i forrige Aarhundrede, saa gruelig strandede paa Anarchiets (Pøbel-Herredømmets) Rædsler, og Tyranniets (►Spydstage-Rettens) Lovløshed, det betragter Man enten blot som en ulykkelig Hændelse, eller som en Følge af den Franske Letfærdighed, eller helst som 18foraarsaget af den foregaaende Despotisme, og den deraf udspringende Mangel paa Modenhed hos Folket, og at Forsøgene ligesaavel og ligesaadan mislykkedes i alle Middel-Alderens Fri-Stæder, og i Old-Tidens, og ret øiensynlig i 📌Rom, hvor Folket dog havde syvhundrede Aar til at modnes, under en monarkisk-aristokratisk, og aristokratisk-demokratisk Forfatning, det veed Man, eller det husker Man, eller det regner Man ikke, og slaaer det i alt Fald hen med det Magt-Sprog, at nu er Folk blevet anderledes dydige og oplyste, skiøndt Man ikke saae Noget dertil i 📌Frankrig, hvorfra jo dog al den Dyd og Oplysning er kommet, som Verden nu pranger med.