Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen

Hvad derimod de herskende Tids-Ideer, eller, for at kalde dem med deres rette Navn, Døgn-Vildfarelser angaaer, da var derom langt mere at sige, end disse Blade kan rumme; men jeg vil indskrænke mig til at vise, hvor umuelig de, ved at træde i Kraft, kan bidrage til et Lands Lykke, da de aabenbar ødelægge ethvert Huus, og enhver Sammen-Virk17ning, hvor de faae Magt. Dertil vil jeg indskrænke mig, thi hvem der kan troe, at det Samme der er fordærveligt i det Smaa, skal være gavnligt i det Store, eller at en Stat kan blive lykkelig ved hvad der forstyrrer alle Huse, hvoraf den bestaaer, han lider aabenbar af en ved Grunde ulægelig Daarskab.