Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen

Det er altsaa ikke nær saameget den gamle Kiærlighed til Konge-Huset, og endnu mindre Skiønsomhed paa 👤Frederik den Siettes Konge-Dyder, som det er den gammeldags Tillid til Guds Forsyn, og ret Forstand paa hvad Rigs-Dage føre med sig, der savnes i 📌Danmark, og saadanne Savn skal Man naturligviis langt heller stræbe at afhielpe end fordømme, hos sine Brødre, Venner og Frænder. Dertil vilde jeg da ogsaa gierne bidrage med den Smule Oplysning jeg kan give, i det Haab, at Gud med Tiden vil give en klækkeligere, saa vi snart igien vil Alle ønske: det til Verdens Ende maa i Grunden blive ved det Gamle, og blive ved den Sikkerhed, i Himlen og Landsfader-Hiertet, der holder længst, og saaes at holde langt meer, end den syndes at love!