Grundtvig, N. F. S. Studier til en bibelsk Rimkrønike

168

Synd-Floden.

1

Naar Nat udvælder,
Fra sorten Sky,
Og Maanen kvælder,
Til Morgen-Gry,
Mens Gode blunde,
Har travlt de Onde,
For Lyset skye!

2

Da voxer Vingen
Paa al Udyd!
Nu seer mig Ingen,
Det er dens Fryd,
Den har i Mørke
Sin Rod og Størke,
Sit Skryll og Skryd.

3

Dog i det Høie,
Der boer en Drot,
Med aabent Øie
For Ondt og Godt,
Og Lys, til Lykke,
Er uden Skygge
I Herrens Slot!

4

Han saae fra Himlen
Med Lynilds-Blik,
Paa Kæmpe-Vrimlen
Med 👤Kains-Skik:
Trods Jordens Herre,
Fra Ondt til Værre,
De fremad gik!

5

169Da falske Kvinder
For Diser gik,
Med Rosen-Kinder,
Og Tjørne-Blik,
Med runde Lemmer,
Og klingre Stemmer,
Og Skjøge-Nik!

6

De Tryllerinder
Fra 👤Kains Bye,
Som Sole blinder
De Hyrder blye,
Hvor de indtage,
Kun Domme-Dage
For Støvet grye!

7

Fra Gude-Sønner,
Som ei sig bør,
Da lyde Bønner
Til Trolde-Mø'r,
Da Jetter fødes,
Og Jorden ødes,
Og Fromhed døer!

8

Fra Hytten stiger
Et Kæmpe-Kuld,
Som efterhiger
Kun Glands af Muld,
Gjør Bjerg af Dale,
Og tækker Sale
Med røden Guld!

9

170Med Nidings-Værker,
Mod Gud og Ret,
De Mindes-Mærker
Sig reise tæt,
Som bedst de mægte,
De Kuld uægte
Af Asa-Æt!

10

Men Han deroppe,
Hvis Skamler staae
Paa Bjerge-Toppe,
Og Skyer graa,
Han høres sværge:
Brat over Bjerge
Skal Bølger gaae!

11

Omsonst for Døve
Kun Ordet spaaer,
Dog vil Jeg tøve
I hundred Aar,
Og grandt dernede
Om Anger lede,
Til Timen slaaer!

12

Men, Kæmper bolde!
Hvad end I tro'r,
Ei har til Trolde
Jeg skabt min Jord,
Da, dybt begravet,
Den steg af Havet,
Alt paa mit Ord!

13

171Jeg før den sænker,
Med Blomst og Træ,
Fuldlavt da bænker
Jeg Folk og Fæ,
Kun Faa besinde,
Hvor Fugle finde
Da Kvist og Læ!

14

Dog, hør, du Gæve!
Min 👤Enochs Søn!
Vil høit du svæve
Med mig i Løn,
Bygg lavt ved Bølge,
Til dig og Følge,
Mens Bøg er grøn!

15

Ja, skil med Egge
Nu Træ fra Bark,
Og bygg en Snekke,
Og kald den Ark,
Og digt den nøie,
Til rask at pløie
Min Vinter-Mark!

16

Mens Kæmper bukke,
Og Folk uddøe,
Mens Bjerge dukke
I dyben Sø,
Paa Stjerne-Strømme
Skal Arken svømme,
Som Verdens-Øe!

17

172Naar Jorden hærges,
Fra Øst til Vest,
Med dig skal bjerges,
Fuldmangen Gjæst,
Fra Bjerg og Dale,
I Bølge-Sale,
Paa Havets Hest!

18

De Kæmper trygge,
Med spodske Smil,
Saae 👤Noah bygge
Sin Ark med Iil,
Blandt Færreds-Snekker
En sær Tre-Dækker,
I Kæmpe-Stil!

19

Fuldbreed som Hvalen,
Men længer dog,
(Trehundred Alen)
Det var den Kaag,
Med Dør paa Boven,
Med Glug foroven,
Paa Kiste-Laag!

20

Ei længer tøve
I Skov, paa Mark,
Nu Lam og Løve,
Men gaae til Ark,
Med Kvæg og Hjorte,
Hvor ei mon skorte
Paa Straa og Bark!

21

173Med Nattergale,
Som aldrig før,
Med Spurv og Svale,
Fra Hald i Nør
Sig Ørne sanke,
Med Neb de banke
Paa Arke-Dør!

22

De randt saa fage,
Med Travlhed stor,
De Løbe-Dage,
Til selv ombord
Gik 👤Enochs Frænde,
Med Sønner trende;
Farvel nu Jord!

23

De Kæmper trygge,
Trods Heltens Iil,
Blev ved at bygge
I Bjerge-Stil,
Mens Møer milde
Holdt Bryllups-Gilde
Med spodske Smil!

24

Seer I, histoppe,
Nu seiler han
Paa Fjelde-Toppe,
Den fromme Mand!
Da rulled Torden,
Da revned Jorden,
Med Brag paa Stand!

25

174Nu Himlens Sluser
Oplades brat,
Og Havet bruser
I bælgmørk Nat,
Og Roser blegne,
Og Kæmper segne,
Med Suk fuldmat!

26

Snart over Vandet,
I Morgen-Gry,
Der sees ei Andet,
End kulsort Sky,
Og Kæmpe-Kroppe,
Og Klippe-Toppe,
Og 👤Noahs By!

27

Synd-Floden levner
Ei Plet af Land,
I Sky nu stævner
Den vilde Strand,
Ad steile Stræder,
Paa Klippe-Kjæder,
Som over Sand!

28

Saa leged Hvalen
Med Klipper graa,
At femten Alen
De under laae,
Som høiest gro'de,
Og nødigst lode
Sig overgaae!

29

175Vel mødt, i Strande,
Her over Sky;
Saa stærke Vande
Da kvad paa ny;
I firti Døgne,
Og alle søgne,
De blev saa krye!

30

De Smaa-Fisk glade,
Ved Sky fuldtæt,
Da hævned Skade
Paa Maagers Æt,
Ja fik i Tale,
Trods høie Sale,
Selv Ørne let!

31

Da Orme-Hæren,
Med Kuld paa Kuld,
Var stolt af Æren
At boe i Muld,
Da holdt de Gilde,
Saa høit de vilde,
Da fik de Huld!

32

Sig Kæmper høie,
I Konge-Dyb,
Da maatte bøie
For Madik-Tyv!
Da kunde fare,
Trods Hjort og Hare,
Det mindste Kryb!

33

176 Dog, under Dække,
En Verden tryg
Bar 👤Noahs Snekke
Paa Bølgens Rygg,
Med Kæmpe-Gange,
Og bedre Sange
End Surr af Mygg!

34

Der otte Sjæle,
Trods Bølge-Brag,
Med Mund og Mæle,
Sad under Tag
Af Rør fuldgode,
Som randt af Rode
Den sjette Dag!

35

Ja, Borg hin prude,
Skjøndt bygt fuldsnart,
Som Gud gav Rude
Af Speil-Glas klart,
Og ingenlunde
Lod gaae tilgrunde,
Var vel forvart!

36

Af Muld kun bygget,
Den er dog bold,
Staaer overskygget
Af Herre-Skjold,
Er væn til Skue,
Paa Blomster-Tue,
Fra Old til Old!

37

177Med Seier-Værket,
Som evig gaaer,
Bag Planke-Værket,
Den stod et Aar,
Som Støv for Dommen,
Paa Afgrunds-Flommen,
Med bange Kaar!

38

Trods brede Skygger,
Fra Mørkheds Land,
Den Borgs Indbygger
Paa vilden Strand,
I Glands dog sidder
Med Fugle-Kvidder
Om Konge-Stand!

39

For Drot ham kjender,
Trods bange Kaar,
Dog Ørn som Ænder,
Og Ulv som Faar,
Mens Natter-Galen
I Skygge-Salen
Hans Liv-Vers slaaer!

40

Og Gud forglemmer,
Paa Bølgen blaa,
Ei Lærke-Stemmer,
Ei Spurven graa,
End sige Muldet,
Hvor Himmel-Guldet
I Grube laae!

41

178Nei Han som stilled
I Mand paa Fod
Sit eget Billed
Med Kjød og Blod,
Drot af Guds Naade,
Han vilde raade
Paa Vaanden Bod!

42

Hør Vinden suser
Nu Dag og Nat,
Og Himlens Sluser
Sig lukker brat,
For Væld forneden,
For Bundløsheden
Er Pind og sat!

43

Sig Bølgen kaster,
Og segner mat,
Stor-Vragets Master
Nu dages brat,
Og Arken strander,
Og Verden lander
Paa 📌Ararat!

44

Sin Glugg oplader,
Med stille Sind,
Den Folke-Fader
Paa Fjelde-Tind,
Vil Sandhed vide,
Slet ikke lide
Paa Hjerne-Spind!

45

179Val-Ravnen, skaaret
For Tunge-Baand,
Har Drotten kaaret,
Og sat paa Haand:
Vær snart paa Vinge
Mig Bud at bringe,
Om Jord har Vaand!

46

Sin Herre sviger
Dog sorten Ravn,
Med Flid undviger
Han Glugg og Stavn,
Rødsokket gynger
Paa Aadsel-Dynger
Han uden Savn!

47

Da randt i Sinde
Den Drot saa prud,
End var derinde
Det bedste Bud;
Mod Himmel-Buen
Da svang sig Duen
Af Gluggen ud!

48

Snart savned Arken
Den Fugl saa spag,
Som søgde Marken,
Med Træ og Tag,
Paa Bjerge-Toppe,
Og Lig at hoppe
Var ei dens Sag!

49

180En Uge lænter
Den Drot saa prud,
Og sikkert venter
Han bedre Bud,
Med Turtel-Duen
Som svang mod Buen,
Af Glugg sig ud!

50

For Fugl i Lunde,
Og Mand i Bur,
Ens ingenlunde
Gaae Soel og Uhr,
Saa Dag for Due
Var kort paa Tue,
Men lang i Skur!

51

Med Aften-Svalen
I Soelbjergs-Lag,
Til Bølge-Salen,
Med Gopher-Tag,
Kom dog fra Lunde,
Med Nyt i Munde,
Den lange Dag!

52

Luk op foroven!
Her er et Brev,
Som Gud i Skoven
Om Vaaren skrev,
Af Kæmpe-Bogen
Til ham i Kaagen
Et Blad jeg rev!

53

181Saa Aften-Røden
I Arke-Stad
Om Efter-Grøden
Udraabde glad,
Da Fugl fra Lunde
Med Mai i Munde
Paa Gluggen sad!

54

Oliven-Bladet
Fra grønne Lund,
I Aande-Badet
Af Due-Mund,
Paa speilklar Skive!
Hvem kan beskrive
Den Aften-Stund!!!

N. F. S. Grundtvig.