Grundtvig, N. F. S. Studier til en bibelsk Rimkrønike

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der kendes ikke noget komplet manuskript til “Studier til en bibelsk Rimkrønike”, men til værkets digte findes et manuskript i Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København:

Signatur Type Overskrift
Fasc. 381 Kladde Skabelsen (læg 1-4)
Fasc. 381 Kladde Paradis (læg 4-7)
Fasc. 381 Kladde Adams Sønner, rettet fra: Kain og Abel (læg 8-9)
Fasc. 381 Kladde Synd-Floden (læg 10-14; ukomplet)

De nummererede læg 1-14 består hver af 2 blade med 4 beskrevne sider. Digtene er nedskrevet fortløbende, således at manuskriptet fremtræder som et samlet hele. Et afsluttende læg 15 med de sidste seks strofer af “Synd-Floden” er nu forsvundet.

Manuskriptet har karakter af kladde med overstregninger og tilføjelser i marginen. Førstetrykket følger ikke altid manuskriptet, der bl.a. indeholder flere vers. Om forholdet mellem førstetryk og kladde, se Grundtvig (1956-1964) Sang-Værk. Varianter, noter og registre, s. [126]-134.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 470.

“Studier til en bibelsk Rimkrønike” udkom omkring den 26. september 1828. Værket blev trykt i det andet hæfte af Theologisk Maanedsskrift, 13. bind, s. [145]-181. Med dette hæfte, der bl.a. indeholdt sag- og personregister til alle månedskriftets bind, ophørte udgivelsen. Bindet var redigeret af 👤A.G. Rudelbach og trykt og udgivet hos Fabritius de Tengnagel.

“Studier til en bibelsk Rimkrønike” består af et kort indledende prosastykke (s. [145]-147) og fire digte: “Skabelsen” (s. 147-155), “Adam og Eva” (s. 155-163), “Patriarcherne” (s. 163-167) og “Synd-Floden” (s. 168-181). Grundtvigs værk er forsynet med imprimatur, dateret den 14. juli 1828.

Senere udgaver

Det korte prosastykke eller fortalen har hidtil ikke været optrykt, men fra Grundtvigs levetid kendes følgende genoptryk af de enkelte digte:

Digt Årstal Udgivelse Bemærkninger
Skabelsen [Hvad er det, vi skue] 1839-1841 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til den Danske Kirke, 1. hæfte, nr. 7. Forkortet og med mange ændringer.
1870 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole, Psalmer og aandelige Sange 2, nr. 1. Inddelt i strofer.
Adam og Eva [Ordet sig hviled] 1839-1841 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til den Danske Kirke, 1. hæfte, nr. 10. Uden egen overskrift, forkortet, ændret og med strofe 32 tilføjet.
1843 👤J.C. Lindberg udg.: Rosen-Kjæden, en Samling af Psalmer og aandelige Sange, nr. 15 og 18. Dannet af henholdsvis strofe 1-6 og 27-32 i Grundtvig 1839-1841, nr. 10.
1870 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole, Psalmer og aandelige Sange 2, nr. 2.
Patriarcherne [Kain pløied rask i Vaar] 1832 👤L.C. Hagen udg.: Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom, nr. 3. 29 strofer; 2.-6. opl., samme nr.
1839-1841 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til den Danske Kirke, 1. hæfte, nr. 12: “Kain og Abel [Kain pløied rask i Vaar]” og nr. 13: “Stamfædrene [Ei uddøer den Godes Æt]”. Nr. 12 er dannet af strofe 1-15 og nr. 13 af strofe 16-29.
1843 👤J.C. Lindberg udg.: Rosen-Kjæden, en Samling af Psalmer og aandelige Sange, nr. 20 og 21. Som i Grundtvig 1839-1841, nr. 12 og 13.
1853 👤P.O. Boisen udg.: Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen, nr. 5: “Kain og Abel [Kain pløied rask i Vaar]”. 2.-5. udg., samme nr.
1870 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole, Psalmer og aandelige Sange 2, nr. 6 og 7. Som i Grundtvig 1839-1841, nr. 12 og 13.
Synd-Floden [Naar Nat udvælder] 1832 👤L.C. Hagen udg.: Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom, nr. 4. 2.-6. opl., samme nr.
1839-1841 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til den Danske Kirke, 1. hæfte, nr. 14. Mindre ændringer.
1843 👤J.C. Lindberg udg.: Rosen-Kjæden, en Samling af Psalmer og aandelige Sange, nr. 22. Forkortelse af Grundtvig 1839-1841, nr. 14.
1853 👤P.O. Boisen udg.: Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen, nr. 6. 2.-5. udg., samme nr.; forkortelse af Grundtvig 1839-1841, nr. 14.
1870 N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole, Psalmer og aandelige Sange 2, nr. 8.

For yderligere oplysninger om de enkelte varianttekster henvises til 👤Steen Johansens gennemgang i Bibliografien, bind 1, s. 228-230.

Bibliografisk beskrivelse

Anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, Theologisk Maanedsskrift, bind 13 (1828), katalognr. DA 1.-2.S 1 8˚, stregkode 110108001723. Eksemplaret indeholder bl.a. indholdsfortegnelse (beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, katalognr. 3.1, ex. 1. Eksemplaret indeholder bind 13 (1828) (beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, katalognr. Gr. 1. Eksemplaret indeholder bind 12-13 (1828) (beskåret og indbundet).

Eksemplar 1 er valgt som tekstgrundlag og har afgivet faksimiler til udgaven.

Det primære fremhævelsesmiddel i førstetrykket er skriftsnittet schwabacher og det sekundære spatiering. I nærværende udgave er det fremhævede standardiseret til hhv. kursiv og halvfed.

Theologisk Maanedsskrift

En samlet bibliografisk beskrivelse af tidsskriftet Theologisk Maanedsskrift, bind 1-13 (1825-1828) er under udarbejdelse.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians mellem de kollationerede eksemplarer af Grundtvigs værk.

Tekstkritik

Siglen B sigter til Sang-Værk til den Danske Kirke, bind 2, hæfte 1, 1839.

Vedrørende den supplerende note s. 179 til “savned” er tekststedet også rettet til “favned” i Hagen 1832, s. 30.

Anvendt litteratur